23948sdkhjf

Plastmo er et ’Great Place to Work’

Den Ringsted-placerede producent af regnvejrshåndtering og udemiljø har længe haft fokus på at være et sted, hvor medarbejderne møder glade ind på arbejde. Nu er det blevet certificeret som en særligt god arbejdsplads

Man ser næsten for sig, hvordan adm. direktør Maziar Pourshams begynder at tegne begejstret på et stykke papir eller en tavle, selvom samtalen med Mester Tidende foregår telefonisk. Passionen strømmer ud gennem røret, da han forklarer, hvordan man i Plastmo mener, at medarbejderne performer bedst.

- En efterlevelse af virksomhedens værdier, Excellence, Passion og Integritet, kombineret med en ”family spirit”, hvor man tager hånd om hinanden er afgørende for vores medarbejderes trivsel og performance. Vi har en fast tro på, at medarbejderne er den bedste version af sig selv, når de møder glade op på arbejde.

Gennem en så anerkendt certificeringsproces som denne kan vi med troværdighed sammenligne os med andre. Nu har vi fået et virkeligt fornemt resultat, vi kan bruge til at fastholde vores dygtige medarbejdere samt brande os mod nye kollega Adm. direktør Maziar Pourshams

Medarbejdernes trivsel har længe været en del af måden at tænke og udvikle forretningen på i Platsmo, der fra hovedsædet i Ringsted styrer produktionen af et bredt sortiment indenfor regnvandshåndtering og udemiljø og beskæftiger omkring 100 mennesker. 

Og derfor er det heller ikke første gang, at Maziar Pourshams, der har været i stillingen i to år, fortæller om virksomhedens menneskesyn.

Papir på medarbejdernes trivsel

Grundet et konstant fokus på at være en god arbejdsplads, har Maziar Pourshams og resten af ledergruppen været ret overbevist om, at Plastmo er et godt sted at arbejde. Man har dog længe haft et ønske om at kunne sammenligne sig med konkurrenterne på det punkt. Derfor har de efterstræbt – og nu fået – en certificering som et ’Great Place to Work’.

- Vi har gerne ville benchmarke os mod andre virksomheder. Er vi virkelig så gode, som vi selv tror? Gennem en så anerkendt certificeringsproces som denne kan vi med troværdighed sammenligne os med andre. Nu har vi fået et virkeligt fornemt resultat, vi kan bruge til at fastholde vores dygtige medarbejdere samt brande os mod nye kollegaer, lyder det.

Som CEO bliver jeg selvfølgelig målt og vejet på de finansielle resultater, men på det personlige plan, betragter jeg et resultat, der viser at vores medarbejdere er stolte og dedikerede, som en af de vigtigste succese Adm. direktør Maziar Pourshams

Great Place to Work-certificeringen er sket gennem en grundig undersøgelse foretaget af den internationale virksomhed af samme navn. Den har inkluderet en lang række interviews med medarbejderne, der er blevet spurgt ind til alt mellem ledelsens adfærd og den interne kommunikation til følelsen af engagement og sammenhold. Det samlede resultat viser, at Plastmo har bestået med bravur.

Hele 98% synes, at Plastmo er et rigtig godt sted at arbejde. Det placerer virksomheden blandt de allerbedste arbejdspladser i Danmark. Derfor er Maziar Pourshams naturligvis også fyldt med personlig stolthed over resultatet, som han understreger, er et resultat af en fælles indsats og en mangeårig kultur.

- Som CEO bliver jeg selvfølgelig målt og vejet på de finansielle resultater, men på det personlige plan, betragter jeg et resultat, der viser at vores medarbejdere er stolte og dedikerede, som en af de vigtigste succeser, siger han.

Arbejdet mod den bedst mulige arbejdsplads fortsætter

En del af glæden bunder naturligvis i, at Plastmo bekymrer sig på et menneskeligt plan for sine medarbejdere, men skyldes altså også, at det er en vigtig faktor i forretningen. I Plastmo såvel som ACO, den tyske koncern virksomheden er en del af, er mennesket fundamentet, forklarer Maziar Pourshams

-Vores værdier og vores medarbejderkultur er fundamentet i strategien. Skal vi kunne lykkes, skal vores medarbejde være passionerede og fyldt med arbejdsglæde, så vi alle trækker den samme vej.

Great Place to Work

  • Analyseinstitut der gennem mere end 30 år har undersøgt og vurderet virksomheder arbejdsmiljø
  • Betragtes som den den førende, globale aktør, hvad angår udvikling og anerkendelse af arbejdspladser med kulturer kendetegnet ved en høj grad af tillid.
  • Samlet set besvares deres medarbejderundersøgelse af 30 millioner årligt på globalt plan.

Kilde: Great Place to Work

Derfor tager Plastmo heller ikke bare imod det fine certifikat og læner sig tilfredse tilbage. Den generelle feedback og specifikke anbefalinger til yderligere optimering, skal ud og leve på alle niveauer af virksomheden. Fra den øverste ledelse til de menige arbejdere. 

Vil Plastmo blive ved med at bryste sig af og brande sig som et certificeret ’Great Place to Work’ er det også en nødvendig at fortsætte arbejdet. Certificeringen gælder for et år, hvilket betyder at den skal generhverves i slutningen af 2023.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125