23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Standardiserede ikke-destruktive målinger af restspændinger - i bulk med høj opløsning

Få styr på spændingerne ! I enhver solid metallisk komponent vil der være restspændinger til stede, som uundgåeligt opstår og udvikles gennem produktionsprocesserne og under drift.

Restspændinger har stor indflydelse på materialets styrke og modstandsdygtighed mod især cyklisk belastning. Ukontrollerede restspændinger kan derfor medføre at emnet fejler for tidligt i form af brud, udmattelsesbrud eller spændingskorrosion - heldigvis kan Teknologisk Institut - Materialer hjælpe

Ved at kende og kontrollere spændingerne er der derfor mulighed for at:

  • Reducere vedligeholdelsesomkostningerne
    Holdbarheden og levetiden af en komponent kan øges ved at kontrollere komponenterne for spændinger og sikre sig fraværet af ukontrollerede spændinger hvorved behovet for service reduceres. Dette er inkluderet i mange standarder (fx DNV-RP-C203: Fatigue Design of Offshore Steel Structures og EUROCODE 3: Design of steel structures (EN-1993)).
  • Reducere kostpris af komponenterne
    Dette kan opnås gennem designoptimering. Ved at dokumentere at de faktiske spændinger er lavere end de typisk antagede worst-case-scenario værdier kan vægtykkelserne og sikkerhedsfaktorerne reduceres hvorved materialeforbruget reduceres.
  • Reducere antallet af reklamationssager og/eller garantisager
    - Ved at have dokumenteret sine faktiske spændingsværdier kan man reducere risikoen for brud og andre fejl hvorved pålideligheden og driftssikkerheden øges.

    - Ved at sikre produktionsstabilitet idet tilstedeværelsen af restspændinger kan medføre deformationer ved forarbejdning af materialet så tolerancer ikke kan overholdes.

Restspændinger med høj opløsning i flere centimeters dybde

Ved at bruge den kraftfulde røntgenstråling, der genereres ved synkrotroner, kan man måle restspændingerne ned i flere centimeters dybde (ca. 2 cm i stål og 8 cm i aluminium) med høj opløsning på ned til 0.1 mm. Dette gør den unik til at måle

  • Restspændinger ved overflader, f.eks. for at måle spændingerne induceret af (eller i) en coating
  • For at verificere effekten af overfladebehandling såsom sandblæsning, peening, eller termokemisk behandling.
  • Spændingsniveauet i og omkring kritiske hotspots ved høje stress koncentrationer

Standardiserede målinger baner vejen for pålidelig industriel service

Teknikken har været kendt i flere årtier og er derfor veletableret. Indtil for nylig har den dog stort set kun været brugt akademisk. Med udviklingen af den nye tekniske specifikation, DS/CEN/TS 18094:2024 ”Ikke-destruktiv prøvning – Prøvningsmetode til bestemmelse af egenspændinger ved synkrotron røntgendiffraktion”, software til dataanalyse, samt udførslen af round robin analyser (alt sammen udviklet gennem EU Horizon projektet EASI-STRESS), er det nu muligt at sikre effektive, reproducerbare og sporbare målinger. Dette letter adgangen for industriel brug af måleservicen.

LÆS MERE

Teknologisk Institut - Materialer
Kongsvang Allé 29
8000 Aarhus
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK56976116

Kontaktperson

HL
Hanna Leemreize
hle@teknologisk.dk

Send til en kollega

0.026