23948sdkhjf

Plastfolk skal på tur til værktøjsmagerne i Skive

Der er mangel på plastmagere og mangel på værktøjsmagere. Og de to fag har i høj grad brug for hinanden. Derfor er det heller ikke helt uventet, at Plastindustriens HR- og uddannelsesnetværk den 1. marts sætter fokus på at styrke samarbejdet: Plastindustrien besøger værktøjsmageruddannelsen på Skive College denne dag kl. 10.00-15.00.

Både medlemmer af HR- og uddannelsesnetværket samt gæster er velkomne til at deltage.

"Begge uddannelser er forholdsvis små og ukendte sammenlignet med andre erhvervsuddannelser som tømreren eller elektrikeren. Samtidig har begge uddannelser store udfordringer med rekruttering. Derfor kan vi drage nytte af hinandens erfaringer til fordel for plastbranchen," lyder det fra seniorkonsulent Jo Dietrich.

På netværksdagen er der først rundvisning på Skive College med uddannelsesleder Kenneth N. Olesen. Derefter skal der drøftes fælles temaer og aktiviteter. Efter frokost er der "bordet rundt" blandt netværkets medlemmer, kort nyt fra Plastindustrien, Udviklingsudvalget for Plast og Montage og plastskolerne AMU SYD og Den Jyske Haandværkerskole.

Desuden følger Jo Dietrich også op på projektet 'Grønne Kompetencer' og en arbejdsgruppe skal nedsættes. Tilmelding skal ske på plast.dk.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063