23948sdkhjf

Ny manual giver 60 siders bud på fremtidens emballage

Hvordan skal den gode plastemballage se ud i fremtiden? En, der ud over at beskytte varen, tager hensyn til miljø, anvendelighed og madspild?

Det har Forum for Cirkulær Plastemballage under brancheorganisationen Plastindustrien givet deres bud på i en ny designmanual på 60 sider, der guider producenter til design og produktion af fødevareemballage.

- Undersøgelser viser, at langt det meste af det husstandsindsamlede plastaffald består af emballage, så der et kæmpe potentiale i at klarlægge, hvor vejene til genbrugelige og genanvendelige emballager ligger, siger miljøpolitisk chef Christina Busk.

De tre gængse
Guiden kredser om emballageprodukter i PE, PET og PP, som er de mest gængse plastarter i den danske husholdningsaffald. Her er der anbefalinger til blandt andet valg af farver, lukning, etiketter med mere.

Desuden indeholder manualen afsnit om de overvejelser man kan gøre sig som producent, når man vil designe et stykke emballage, der enten er genbrugeligt, genanvendeligt eller har en reduceret mængde af anvendt plastmateriale.

Det bliver producentens ansvar
Christina Busk tilføjer, at guiden er sat i verden som led i en mere bæredygtig håndtering af plastaffald i fremtiden.

- Der essentielt at vi forbedrer indsamlingen, sorteringen og behandlingen af vores plastaffald i Danmark, og derfor må designe vores plastprodukter til et efterliv som ressource, siger Christina Busk.

Hun tilføjer, at EU også har initiativer i pipeline, blandt andet i 2025, hvor producenterne af emballagen pålægges et ansvar for, at de emballager de sætter på markedet bliver indsamlet og genanvendt.

Her kan den nye designguide også virke som god støtte til producenter, der skal igennem en omstillingsproces hvor emballagen skal designes til genanvendelse, tilføjer Christina Busk.

Diskuteret godt og grundigt igennem
Designmanualen 2.0 er kommet til verden i regi af en nedsat arbejdsgruppe under netværk for Cirkulær Plastemballage, som plastindustrien nedsatte for godt et år siden.

Godt 14 mennesker har været med til at formulere anbefalingerne hen over de 60 sider, fortæller Christina Busk.

- Der har været en god diskussion, og alle 60 sider er grundigt vendt på alle leder og kanter. Det er ikke alle, der har fået deres vilje alle steder, men jeg er glad for, at der har været en vilje til at indgå kompromisser for møde hinanden i én samlet anbefaling, siger Christina Busk.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.562