23948sdkhjf

Region Midtjylland henter direktør fra Lego Group

Pernille Blach Hansen, der i de seneste to år har været direktør i Lego Group, skal fra februar sidde på posten som regionsdirektør i Region Midt.

Det oplyser Region Midt i en pressemeddelelse.

Pernille Blach Hansen har erfaring med ledelse i både den politiske verden, den offentlige sektor og i det private erhvervsliv. De seneste to år har hun arbejdet som seniordirektør i LEGO Group med at realisere koncernens ambition om kun at anvende bæredygtige materialer.

Før dette arbejdede hun i Grundfos som Group Vice President for kvalitet og bæredygtighed.

Udover en karriere i den private sektor har Pernille Blach Hansen 4,5 års erfaring som direktør for Miljø og Teknik i Randers Kommune.

Pernille Blach Hansen er datter af Bent Hansen, der er  tidligere formand for Danske Regioner og tidligere regionsrådsformand i Region Midtjylland.

Hun tiltræder stilingen medio februar 2019.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062