23948sdkhjf

Ny EPS-kassefabrik i vandkanten

Aftale med norsk selskab betyder, at Jackon anlægger ny nordjysk fabrik med hav(n)udsigt.

Producenten af fiskekasser Jackon Danmark har indgået aftale med det norske selskab Hav Line Processing A/S, om produktion og leverancer af fiskekasser i EPS til Hav Lines nye anlæg i Hirtshals.

- Vi har i lang tid arbejdet sammen med ejerne af Hav Line Gruppen om denne etablering, og er vældig glade for at være en del af den store satsning som nu sker på havnen i Hirtshals, siger Stein Trygsland, CEO i Jackon. 

Samtidig betyder den langvarige aftale, at Jackon skal etablere en helt ny fabrik på havnen i Hirthals. 

Hav Line Processing A/S, der er ejet af Hav Line Gruppen, er i gang med at bygge en slagtebåd, som skal hente laks på det norske vestland.

Disse skal så fragtes til Hirtshals, hvorfra pakning og videre distribution sker. Jackons nye fabrik bygges væg-til-væg med Hav Line Processings pakkeanlæg, og skal være klar til produktion i andet halvår 2018, samtidigt med start af slagtebådskonceptet.

Ambitioner
Produktionen af EPS-kasser, der kommer til at være højt automatiseret og få installeret nyeste tilgængelige produktionsteknologi, vil udover at dække Hav Lines behov for EPS fiskekasser, også have kapacitet til at betjene andre potentielle lokale kunder.

- Under projekteringen af fabrikken har vi både lagt vægt på den mest mulige effektive grænseflade til Hav Line, men også på at kunne være en effektiv og fleksibel leverandør til andre lokale kunder, siger Stein Trygsland.

Jackon producerer i dag fiskeemballage på sine fabrikker i Fredrikstad, Stavanger, Sotra, Øksnes, Tana Bru.

Fabrikken i Hirtshals forventes åbnet i andet halvår 2018.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08