23948sdkhjf

Lego-brandets stensikre førsteplads vakler

Lego har mistet sin topplacering i det danske omdømmebarometer fra konsulenthuset Caliber.

Det kan blive svært for Lego at holde på den perlerække af førstepræmier, som det ikoniske varemærke har stående i præmieskabet, skriver Finans.
Den seneste fyringsrunde og problemerne med at fastholde væksten for legetøjsgiganten har allerede kostet en topplacering i Danmark.

- Vi spørger jævnligt almindelige danskere, altså forbrugerne, hvad de mener om de forskellige selskaber, og igennem det seneste år kan vi se, at vurderingen af Lego er blevet mere volatil. I øjeblikket har Lego mistet sin førsteplads, siger Shahar Silbershatz, administrerende direktør i konsulentfirmaet Caliber, til Finans.

I øjeblikket sidder e-Boks på førstepladsen i Calibers måling - umiddelbart en lidt besynderlig tvekamp.

- Men e-Boks har et stærkt navn blandt danskerne, fordi de mener, det er noget, der signalerer innovation, og det virker som noget, der gør deres dagligdag lidt lettere, og de stoler på det,« siger Shahar Silbershatz.

En måling alene blandt danske forbrugere vil næppe kunne læses i Legos salgstal. Lego ligger fortsat meget højt på de seneste globale målinger for styrken af globale brands, hvor det konkurrerer med f.eks. Apple og Rolex og Ferrari. Men målingen fra Danmark er et tegn på en udfordring, som Lego møder i stadig større grad, tror Frederik Preisler, partner og kreativ chef i pr-bureauet Mensch.

- Stærke og store brands som Lego render ind i en luftpudeeffekt, hvor det er nødvendigt hele tiden at blæse mere opdrift i mærket, hvis det skal holde højden. Lego mangler i øjeblikket succeshistorier, siger Frederik Preisler til Finans.

Lego forholder sig kun til en enkelt global måling, nemlig fra Reputation Institute, som i februar gav Lego en andenplads - efter Rolex og før Disney.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082