23948sdkhjf

Dansk nanosuperlim får sjælden EU-bevilling

Ni ud af 10 får afslag på bevillingen. Men danske RadiSurf havde for 50.000 euro held i sprøjten.

RadiSurf ApS nye banebrydende vedhæftningsteknologi modtager eftertragtet bevilling fra Horizon 2020s forskning og udviklings program, SME Instrument.

SME dækker over betegnelsen Small/Medium Enterprises, og kun 10 procent af alle ansøgere til denne pulje ender med at modtage penge til nye og innovative projekter. 

Bevillingen er på 50.000 euro, men i følge direktør i RadiSurf Mikkel Kongsfelt er det kun begyndelsen.

- Det er en SME Instruments Phase 1 bevilling vi har fået - de er altid på 50.000 EUR og er første skridt mod en større Phase 2 ansøgning. Her forventer vi at søge 1-2 mio euro, når vi har afsluttet phase 1 projektet, siger han. 

Hård binding til plast
RadiSurf ApS arbejder med nanoteknologi, der skaber en stærk og tæt binding imellem plastik og hårde materialer som metal, glas og karbon. De skaber et ultra tyndt lag imellem objekter, der fungerer som superlim, bare endnu stærkere og tættere. 

SME Instrument giver små og mellemstore virksomheder mulighed for, at deres innovative udviklings idé kan blive en realitet i Europa. Alle typer for nytænkning og innovative idéer har muligheden. Det eneste krav: at øge virksomhedens økonomi.

Bevilling = Udvikling
For et lille firma som RadiSurf ApS er det helt essentielt, at modtage bevilling fra SME Instrument. Det er vigtigt for virksomheden at få støtte til at færdigudvikle deres teknologi, så de i sidste ende står med et færdigt produkt.

- Vores produkt er baseret på ny højteknologisk innovation, og det en meget omkostningskrævende udvikling hen i mod det endelige produkt. SME Instruments bevilling er yderst betydningsfuld for at blive i stand til, at bringe vores nye teknologi ud på markedet, siger Mikkel Kongsfelt.

Den nuværende direktør, Mikkel Kongsfelt, og tre partnere grundlagde RadiSurf ApS i 2015. RadiSurf ApS er baseret på patenteret teknologi udviklet på Århus Universitet. Virksomheden består derudover af tre kemiker, én kemi ingeniør og én erhvervs-ph.d. studerende.

Visionen for fremtiden
Direktør Mikkel Kongsfelt har en helt klar plan for, hvad første fases bevillingspenge skal gå til. 
- Med SME Instruments fase 1 penge har vi mulighed for at lave en solid arbejdsplan for fremtidig udvikling, og en klar go-to marked strategi og forretningsplan. Det øger vores muligheder for en kommerciel lancering af vores produkter og teknologi fra 2019 og fremadrettet”.

RadiSurf ApS er én ud af 119 ansøgere, der har fået godkendt støtte til deres nanoteknologiske projekt. I alt her der været 2130 ansøgere til SME Instrument puljen. SME Instrument går ind under programmet Horizon 2020, der er opererer indenfor forskning og udvikling i Europa. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079