23948sdkhjf

Ny emballage skal signalere genanvendelse

Med penge fra emballagepulje er værktøjsmager i Thisted er kommet på opgave for det midtjyske supersygehus.

Noget der ligner Tupperware til engangspris. Sådan beskriver administrerende direktør i Kellpo Kjeld Pedersen det produkt, der skal komme ud af en halv million kroner dyr håndsrækning, som virksomheden just har fået af en pulje under Miljø- og fødevareministeriet.

- Det bliver emballage i tyk kvalitet, som skal signalere genanvendelse, og som i princippet skal kunne indsamles og bruges igen og igen. En af udfordringerne bliver at lave det tilpas robust og samtidig så tyndt, at bliver billigt at producere. Den kombination har vi ikke prøvet før, siger Kjeld Pedersen.

Han tilføjer, at produktet aktuelt tiltænkt som en løsning med top og bund udført i polypropylen, og at det skal bruges til fadservering af mad til patienter på supersygehuset i Gødstrup.

Design til genanvendelse
Den halve million fra den såkaldte Plastemballagepulje skal Kellpo dele med Ernæringsenheden Vest, der er skal med ind i udviklingen af emballagen.

Pengene er øremærket til at ”… undersøge muligheden for udvikling af engangsemballage af genbrugsplast, med høj genanvendelsesprocent. Formålet er at lave et cirkulært system for denne emballage”, oplyser Miljø- og fødevareministeriet.

- Det betyder, at emballagen skal tænkes ind i den cirkulære tankegang og designes til at blive genanvendt i sin egen cyklus. Vi vælger derfor også at producere den i ren PP for at kunne lave så rene fraktioner som muligt, når produktet skal genanvendes. Helt i tråd med de aktuelle debatter om at designe emballager til at blive genanvendt, siger Kjeld Pedersen.

Mange krav i et produkt
Kellpo har til huse i Thisteds industrikvarter og udvikler værktøjer til plastproduktion. Samtidig har de også deres egen emballageproduktion under samme tag, og fabrikken er dermed selvforsynende med kompetencer og hardware til plaststøbning.

Nu har de fået til opgave at udvikle et værktøj, der kan skabe en emballage, der skal indgå i serveringen af mad på det nye supersygehus i Gødstrup. Det bliver en kæmpe udfordring at lave en emballage, hvor så mange krav skal forenes i ét produkt.

- Produktet skal kunne tåle frysning og opvarmning, det skal være godkendt til fødevarer og tænkes ind i en genanvendelsesproces, siger Kjeld Pedersen.

Han tilføjer, at repræsentanter fra Kellpo har været på studietur i et hospitalskøkken for at se, hvilke krav emballage skal opfylde, når det skal fungere i hverdagen.

- Det er utænkeligt at have mad uden emballage, så vi skal i samarbejde med køkkenpersonalet finde en emballage, der fungerer for fremtidens sygehusvæsen. En ting er hensynet til patienterne, og at maden skal stå præsentabel og nem at gå til. Så kommer hele håndteringen af emballagen fra personalets side. Der er en masse ting at tænke på, slutter han.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078