23948sdkhjf

Overvejer du at arbejde offshore? Læs om fordelene her

Drømmer du om en arbejdsplads, hvor havet er din nærmeste nabo? I så fald vil et arbejde i offshore branchen være en både spændende og udfordrende mulighed.

Langt de fleste, der arbejder inden for offshore, har en baggrund som maskinmester, elektriker, metalarbejder, smed eller ingeniør, men det er faktisk også muligt at arbejde i offshore branchen som ufaglært. At arbejde offshore byder ikke kun på spændende arbejdsopgaver og anderledes omgivelser, det byder også på en god lønpakke. Læs videre for at høre om fordelene ved at arbejde offshore.

Spændende arbejdsopgaver i anderledes omgivelser
Ved at arbejde offshore kan du både arbejde i farvandene rundt omkring Danmark, men også blive sendt på arbejde mere eksotiske steder. Arbejdet offshore er både udfordrende og lærerigt, og du er garanteret en oplevelse for livet ved at arbejde offshore. Den typiske arbejdsrytme på en produktionsplatform hedder to uger ude og to uger hjemme, men du kan også støde på virksomheder, hvor den i stedet hedder tre uger ude og så tre uger hjemme.

Offshore arbejde er godt betalt
En af de primære fordele ved at arbejde offshore er for mange den gode løn. Lønnen afhænger naturligvis af, hvorvidt du er ansat som faglært eller ufaglært, men ikke desto mindre er der gode penge at hente ved begge stillinger. Hvis du arbejder i det danske felt, skal du betale dansk skat, men arbejder du derimod i internationalt farvand, er du ikke forpligtet til at betale dansk skat. Det betyder altså, du har gode muligheder for at skrabe penge sammen dér. Det er ikke ualmindeligt at få en løn på mellem 4.000 til 6.000 kroner om dagen i internationalt farvand, og derfor er der også mange, der vælger at arbejde offshore der.

På produktionsplatformen er det begrænset, hvad du kan bruge din løn på, og det betyder, at mange offshore ansatte kan spare mange penge sammen i løbet af kort tid. Det vil sige, at der typisk er plads til at forkæle sig selv med nye møbler, som eksempelvis sofaer fra Trademax, restaurantbesøg, rejser og meget mere, når man endelig er hjemme.

Iøjnefaldende og stærkt CV
Udover at bidrage med spændende arbejdsopgaver, god løn og mulighed for offshore på eksotiske destinationer, ser offshore også rigtigt godt ud på CV’et. Det er noget, de fleste arbejdsgivere vil lægge mærke til, da det er en atypisk branche. Derudover signalerer arbejdet offshore også, at du er omstillingsparat, vild med udfordringer og kan arbejde i anderledes og til tider krævende omgivelser, hvilket er gode kompetencer at besidde i en videre jobsøgning. Det er netop sådanne oplevelser og erfaringer, der kan få dit CV til at skille sig ud i mængden og stå stærkere.

Send til en kollega

0.032