23948sdkhjf

GlobalTools vinder gazelle pris

GlobalTools har modtaget en særdeles anerkendt pris.

GlobalTools vinder gazelle pris! Virksomheden har modtaget den prestigefyldte pris, og er nu del af en gruppe af danske virksomheder i hurtig vækst, som modtager denne anerkendelse. Det er ikke første gang at virksomheden modtager anerkendelse, da den tidligere er blevet optaget i Eksportrådets nationale e-VITUS program, da de har unikt potentiale på eksportmarkedet.

GlobalTools er kvalitet og funktionalitet til en god pris
GlobalTools er en online webshop, der sælger og leverer værktøj. De går op i kvalitet og funktionalitet, og leverer direkte til kunderne, uanset om det drejer sig om privatkunder eller offentlige kunder.

På deres hjemmeside kan man altid finde gode tilbud på værktøj og værktøjsmaskiner til alle formål, og til store som små opgaver. Man kan finde et stort udvalg af produkter, alt lige fra klassisk værktøj til avancerede maskiner, samt beskyttelsesudstyr, så man er rigtigt klædt på til opgaven. Produktsortimentet er spændende, og indeholder varer fra hele Europa, hvilket nogle gange giver en lidt højere leveringstid. Til gengæld er der et større udvalg, og lavere priser. Netop priserne er noget af det, som GlobalTools fremhæver, da kvalitet i deres tilfælde ikke er ensbetydende med høje priser. Dette skyldes det store fokus på lave omkostninger og logistik, når produkterne skal leveres.

Kriterier for at modtage gazelleprisen
Hvert år udvælger Børsen en række danske virksomheder, der modtager en anerkendelse for det hårde arbejde, de har udført, i form af en gazelle pris. En gazelle er en virksomhed, der i løbet af fire regnskabsår hvert år har haft positiv vækst, og desuden har fordoblet omsætningen over de fire år.

Det eneste krav, der er til virksomhederne er, at de hører under A/S og ApS. Den eneste undtagelse her er pengeinstitutter. Enkeltmandsvirksomheder kan ikke deltage, i mangel på regnskabsdata. De brancher, der er inkluderet i undersøgelsen til at modtage prisen, bygger på Danmarks Statistiks brancheinddeling, DB07.

Samlet set kan man sige, at der er fem hovedkriterier for at modtage gazelleprisen: 

1. Kriterier til regnskabsaflæggelse: Minimum fire regnskaber skal være offentliggjorte.

2. Kriterier til omsætning: Denne vækst måles som udgangspunkt ud fra nettoomsætningen, men hvis denne information ikke er tilgængelig bruger man bruttoresultatet. Kravet er, at omsætningen skal være mindst 1 mio. kr., hvis det måles i nettoomsætningen, og 0,5 mio. kr. hvis man måler ud fra bruttoresultatet 

3. Kriterier til vækst: Væksten skal være positiv i hvert af de fire år, og væksten over hele perioden på fire år skal være 100 %.

4. Kriterier til primær drift: Det primære resultat må godt være negativt et år, men den samlede sum over de fire år skal være positiv.

5. Kriterier til sammenlignelighed: Tallene i de fire år skal være fuldstændigt sammenlignelige, for at kunne beregne væksten. Hvis en virksomhed f.eks. ændrer regnskabspraksis i løbet af de fire år, fravælges de, når vinderne skal findes.

GlobalTools har levet op til disse kriterier, og kan nu pryde deres hjemmeside og brand med en gazelle. Det er nok ikke det sidste, man kommer til at høre fra denne dynamiske og innovative virksomhed i fuld vækst.

Send til en kollega

0.031