23948sdkhjf
Del siden
Kursus

Grundkursus i ledelse for byggeriet

Periode(r)
Løbende optagelse

Bliv klædt på til lederrollen og lær, hvad der forventes af dig som leder i bygge- og anlægsbranchen.

Dette kursus er for dig, der er ny i lederrollen. Du har muligvis flere års erfaring i en anden funktion, men det er nyt for dig at lede og have personaleansvar. Det bliver du klædt på til i løbet af dette ledelseskursus.

Du bliver klogere på dig selv og din måde at lede på, og du får en grundlæggende viden og forståelse for lederens funktion i virksomheden, samt hvilke opgaver der forventes løst af dig som leder.

Vi sætter fokus på, hvordan kommunikationen mellem leder og medarbejder kan forbedres, og på hvordan du som leder opnår bedre resultater sammen med medarbejderne.

Dine holdninger og din adfærd har stor betydning for din måde at lede på. Det går vi i dybden med på dette kursus, og du får indsigt i din egen lederprofil.

Forventet udbytte

Du får en grundlæggende forståelse for ledelse og det ansvar, der følger med rollen som leder. Du bliver rustet til at håndtere dagligdagen på byggepladsen, og du får værktøjer til at motivere dine medarbejdere.

Målgruppe

Kurset er for nyudnævnte ledere og ledere med praktisk erfaring, som ikke har noget teoretisk ledelsesmæssigt fundament. Det er en forudsætning, at du har eller inden for kort tid får personaleansvar, ansvar for uddelegering af opgaver eller tættere samarbejde i grupper.

DI - Ledelse og Virksomhedsudvikling
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK16077593

Undervisningsadresse

Alle regioner
Danmark

Send til en kollega

0.095