23948sdkhjf
Del siden
Tilbydes

Materialer i den grønne omstilling

Udløber
31. januar 2025

Tilgængelighed og viden om materialer er afgørende i den grønne omstilling. Vi skal have kendskab til de produkter vi anvender og omgiver os med, vi skal bruge dem rigtigt og vi skal have fokus på udvikling af materialerne - og her kan Teknologisk Institut - Materialer hjælpe.

Det gælder alle materialer, som f.eks. plast, kompositter, metal, træ og tekstil og det gælder i forhold til alle anvendelser, fx emballage, bygninger og i vores produktion. 

Et mere bæredygtigt samfund kræver materialer med et reduceret klimaaftryk og et cirkulært materialefokus - og at vi bliver bedre til at genanvende og genbruge de mange forskellige materialer, der allerede er produceret.

Skal vi sikre adgangen til ressourcer i fremtiden er det samtidig en forudsætning, at vi formår at udvikle nye, forbedrede materialer, og at vi designer anvendelsen med henblik på at minimere materialeforbruget,. At vi kontinuerligt formår at forbedre vores materialer er desuden essentielt for hele den grønne omstilling af samfundet, ikke mindst, når det drejer sig om materialer til at etablere nye CCUS-anlæg (Carbon Capture and Storage), energi-øer eller Power-to-X anlæg.

Hvad kan Teknologisk Institut hjælpe dig og din virksomhed med?

På Teknologisk Institut hjælper vi virksomheder med at udvælge, udvikle og dokumentere materialer, der er holdbare, ressourceeffektive, designet til genanvendelse og har et reduceret CO2-aftryk. Vi skaber nye materialer, sammensætter eksisterende materialer på nye, innovative måder og skræddersyer løsninger til den specifikke anvendelse.

Vi ved, at grøn omstilling skal være en god forretning og vi kan hjælpe med at vurdere forretningspotentialet, fx i cirkulære forsyningskæder indenfor og imellem forskellige brancher, samt ved at demonstrere, at en cirkulær forsyningskæde virker. 

Vores ekspertrådgivning inkluderer materialevalg, produktudvikling og procesudvikling. For os er det desuden naturligt, at der er dokumentation for, at løsningerne bidrager til den grønne omstilling. Den dokumentation kan vi hjælpe med at sikre, ved hjælp af laboratorieprøvning, pilotproduktion, ETV, livscyklusanalyser og udarbejdelse af miljøvaredeklarationer.

Vores metoder er generiske og kan anvendes til alle materialer og brancher, men vi har et særligt kendskab til byggematerialer, plast, metal, tekstil og emballage.

SE ALLE VORES YDELSER PÅ OMRÅDET 

Teknologisk Institut - Materialer
Kongsvang Allé 29
8000 Aarhus
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK56976116

Kontaktperson

LG

Send til en kollega

0.031