Damvig og Force Technology inviterer til gratis seminar på onsdag
På onsdag den 22. marts inviterer Prototal Damvig og GTS-instituttet Force Technology til gratis 3D-print-arrangement på det gamle Lindøværft i Munkebo på Fyn.
Og der er få pladser tilbage, fortæller Gert Pynt, salgschef hos Damvig.
Hvad forventer I, at deltagerne får med hjem fra arrangementet?
- Vi forventer, at man får ny viden om, hvor 3D-print er i dag, og hvad man kan forvente sig af 3D-print i fremtiden, både i forhold til almindelig 3D-print i plast, men også i metal, som Force Technology beskæftiger sig med, siger Gert Pynt, der også mener, at det for deltagerne kan være spændende at se det gamle værftområde.
- Arrangementet henvender sig til alle, der har en interesse for 3D-print. Man behøver ikke have den store viden i forvejen, men har man en sund interesse og en nysgerrighed, er jeg sikker på, at man kan få gode input med hjem fra dagen, siger Gert Pynt.
Produktionsdirektør Jesper Damvig, Prototal Damvig og Ivar Dale, FORCE Technology holder dagens oplæg.
Det er stadig muligt at tilmelde sig, selvom fristen for tilmelding er overskredet. Tilmelding skal ske på info@damvig.dk.