Forsker: Minimal mængde mikroplast i danske farvande
Drop de hjemmehæklede karklude, som skulle skåne vandmiljøet, fremfor de billige gule og blå engangsklude fra Føtex.
Så tørt kan man tolke det hidtil største studie af koncentrationen af mikroplast i de indre danske farvande.
Studiet afliver udbredt frygt for en opformering i fødekæden af mikroplast, mener forskere fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU).
- Plast har i mine 30 år som biolog været den mest sejlivede miljøbekymring. Både mikroplast i fødekæden og myten om gigantiske øer af plastik, der skulle sejle rundt i verdenshavene, siger professor Torkel Gissel, professor på DTU.
- Men vores forskning viser, at der er under en plastikpartikel i ti liter vand i de danske farvande. Det er ingenting.
- Der er hundredtusindvis af biologiske partikler i samme størrelse, så sandsynligheden for, at et eller andet dyr æder plastikken, er ubegribeligt lille, siger han.
Her kommer mikroplasten fra
Bildæk: 60 procent.
Plastprodukter såsom havemøbler: 10 procent.
Skosåler: 7 procent.
Skibsmaling: 7 procent.
Vejstriber: 5 procent.
Maling: 4 procent.
Tekstiler (tøj og klude): knap 2 procent.
Plejeprodukter og kosmetik: 0,1 procent.
Kilder: Samvirke og Ingeniørforeningen.
Flere kilder til plastforurening
Tøj og sko, bildæk og maling er nogle af de produkter, der afgiver mikroplast, som finder vej til vores have. Også plastaffald, der smides i naturen og langsomt nedbrydes, kan være en kilde til forurening med mikroplast.
Derfor har forskere på DTU i årevis søgt overblik over omfang og miljøeffekt af mikroplast i det marine miljø.
Resultatet er netop offentliggjort i et studie over koncentrationen af mikroplast i de indre danske farvande.
- Det negative er, at der er plast i alle prøverne. For plast hører jo ikke hjemme i havet. Men det positive er, at det er så lidt, siger Torkel Gissel.
Forskerne har med specialudstyr jagtet partikler helt ned til 10 mikrometer - så små, at vandlopper, som er en væsentlig del af havets fødekæde, kan æde dem.
I undersøgelsen fandt de højst én plastpartikel per 10 liter vand.
Til sammenligning indeholdt prøverne cirka 100.000 gange mere planteplankton end mikroplast. Yderligere studier fra Grønland og et togt fra Danmark til Caribien bestyrker resultatet.
De lave mikroplastkoncentrationer forstærkes af forsøg på DTU, der viser, at vandlopper, når de kommer i kontakt med plastpartiklerne, ligesom kræsne børn i fire ud af fem tilfælde spytter dem ud igen.
- Andre forsøg har vist, at vandlopperne ellers skider dem ud – som børn, der har spist perlepladeperler, siger Torkel Gissel.
Det betyder, at mikroplasten ikke akkumuleres op gennem fødekæden, når de siden ædes af større organismer, som igen bliver spist af større dyr.
Torkel Gissel understreger, at plast er et stort globalt problem overalt på kloden.
- Men det er vigtigt at tage fat, hvor miljøproblemerne er størst. Det gælder de større stykker plast – såkaldt makroplast – som er til fare for mange fugle, pattedyr og hvaler, siger han.
Nanna B. Hartmann er seniorforsker på DTU i miljøeffekter af mikroplast. Hun mener, at det er for tidligt at afskrive mikroplast som et miljøproblem.
- Ligesom plast er et ret nyt materiale, så er mikroplast et ungt forskningsområde. Der er mange spørgsmål, vi fortsat ikke forstår eller kender til, og plastforurening er et miljøproblem, der vil stige massivt fremover, siger hun.
Henrik Beha Pedersen er stifter af miljøorganisationen Plastic Change. Han lader sig ikke overbevise af forskningen fra DTU.
- Jeg mener ikke, at de kan bruge resultaterne til at lave så brede vurderinger af risikoen baseret på baggrund af studier af organismer oppe i vandsøjlen, men ikke i bunddyrene, sammenlignet med andre internationale studier, siger han.
Torkil Gissel afviser kritikken.
- Der findes ingen internationale studier, der modbeviser vores, fastslår han.
/ritzau/
