23948sdkhjf

Re-Match havde den bedste måned nogensinde

Uro på aktiemarkedet, katastrofale gaspriser og udsigt til et EU-forbud mod de små gummistykker, der anvendes i kunstgræsbaner. Sådan så en del af 2022 ud for Re-Match. Og så var der opturen: December måned blev nemlig økonomisk den bedste måned nogensinde for genanvendelsesvirksomheden i Herning. Dels på grund af en ny aftale med Fog & Venø, der betyder, at Re-Match stort set har udsolgt af genanvendte plastmaterialer fra udtjente kunstgræsbaner. Det fortæller Nikolaj Magne Larsen til Børsen. 

Den nye fabrik i Holland er også en af årsagerne til, at den administrerende direktør kunne fejre nytåret med et ekstra glas bobler. Anlægget i Holland har kapacitet på otte ton i timen.

- Jeg glæder mig meget til 2023. Dels at kunne låse gaspriserne, som vi oplevede, sprang fra 1,5 mio. kr. til 14 mio. kr., da det var værst, og så til at præsentere ’the Beast’ (det hollandske anlæg - red.). Det er den fabrik, vi skal kopiere ude i verden, siger han. Re-Match har planer om fire fabrikker i USA. 

Se nøgletal for:
Læs mere om: genanvendelse
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157