Varme vintre kan gøre skihop til helårssport
12 graders varme og solskin nytårsdag i Garmisch-Partenkirchen var et faktum, da verdens bedste skihoppere traditionen tro skulle forsøge at underholde søvndrukne tv-seere.
Der var derfor ikke et friskt snefnug at se i den sydtyske by, men det er faktisk ikke noget nyt.
Efterhånden er det mere reglen end undtagelsen, at de lavtliggende skibyer mangler sne langt inde i vinteren, og sporten er så småt begyndt at forberede sig på en fremtid helt uden sne.
- Det vil være godt, hvis vi forsøger at bringe en helårstankegang ind i sporten, og at vi kommer væk fra begrebet vintersport. Jeg mener, at vi er en ekstremsportsgren, som man kan dyrke ligegyldigt hvor og hvornår, siger Norges østrigske landstræner, Alexander Stöckl, ifølge Eurosport.
- Enten kalder vi os fortsat vintersport og dør med vinteren - for på et tidspunkt findes den ikke mere. Eller også kalder vi os ekstremsport og er mere åbne for nye destinationer, siger han.
Klimaudfordringerne og de varme vintre skaber problemer overalt i skisport. Men skihop er formentlig den disciplin, der er bedst rustet til en fremtid med begrænsede snemængder.
Da World Cup-sæsonen åbnede i starten af november, skete det på et fuldstændig snefrit anlæg i Polen, hvor hopperne landede på plastmåtter.
Måtterne er velkendte fra sommergrandprixer. Men det var første gang, de var i brug i en vigtig World Cup-konkurrence, og det bliver givetvis kun mere udbredt i de kommende år.
Rent sportsligt gør det nemlig ikke den store forskel, om landingsbakken er dækket af hvidt sne eller grønt plast.
- Det er jo stadig skihop. Det interessante er det, der foregår i luften, siger Christian M. Borch, der kommenterer skihop på Viaplay.
- Der, hvor skihoppere kan gøre den store forskel, er i afsættet og i svævet. Om de lander på det ene eller det andet underlag, betyder ikke så meget, mener han.
Der er åbenlyse fordele ved at kunne afholde konkurrencer uden sne. Det koster omkring en million kroner og et stort energiforbrug, hver gang man skal fylde et skihopanlæg med kunstsne.
Det problem er elimineret med plast, der samtidig skaber mulighed for at brede skihop ud til et langt større marked end den lille inderkreds af vintersportsnationer, der dominerer sporten i dag.
- Tænk, hvis børn over hele verden drømte om at flyve 250 meter på ski - og ikke kun dem, der står på ski i Europa eller måske i Nordamerika. Det kan lade sig gøre, for vi kan opstille hopanlæg med måtter hvor som helst, siger Alexander Stöckl.
Udviklingen går dog fortsat langsomt i Det Internationale Skiforbund. Skihop bliver stadig forbundet med sne, og traditioner kan være svære at kæmpe imod.
Også for atleterne vil det kræve tilvænning, hvis sporten skifter farve fra hvid til grøn.
- Skihop er en vintersportsgren. Men hvis det giver bedre mening at lande på måtter, vil jeg ikke modsætte mig det, fastslår tyskeren Karl Geiger, der vandt to bronzemedaljer ved vinter-OL i Beijing tidligere på året.
- Vi synes, det er bedst, når der er sne, og det er vinter, men det kan man jo ikke altid selv vælge, siger han til den østrigske avis Kurier.
Trods forårstemperaturerne vil der da også være sne på anlægget i Garmisch-Partenkirchen nytårsdag.
I de kolde perioder er der blevet produceret rigeligt med kunstsne, som arrangørerne har gravet frem fra depoterne og fordelt på bakken.
På tv vil det ligne en vintersport. Og det er stadig vigtigt, mener den tidligere stjernehopper Martin Schmitt.
- Man må ikke undervurdere tv-billedernes magt. Sne hører ganske enkelt til skisport og skihop, siger han.
