23948sdkhjf

Gaspriser falder til niveau fra før krigen

Prisen for naturgas går nedad, og den har nu ramt det laveste punkt, siden krigen i Ukraine brød ud 24. februar.

Prisen lå torsdag på lidt under 570 kroner per megawatt time, som er den enhed, der bruges i Europa. Man skal tilbage til midten af februar for at finde en lige så lav pris.

- Lige nu er der ro på det europæiske gasmarked, siger chefanalytiker i Danske Bank Jens Nærvig Pedersen.

- Der er stadig rigeligt med gas på lager til at klare os igennem resten af fyringssæsonen, og så er vejret lige nu til den lune side, så varmebehovet - og dermed gasforbruget - ligger også lavere, end det normalt ville gøre.

Gasprisen toppede i sommer. Her nåede den i august op på lidt over 2500 kroner per megawatt time.

Læs mere om: gas
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.068