Byggeri sat på pause
Grundet den europæiske energikrise og en global økonomi, der fortsat svækkes, har den tyske råvareleverandør Covestro besluttet at sætte byggeriet af et nyt MDI-anlæg på pause.
Det er anden gang, at virksomheden holder pause i projektet, hvilket betyder, at beslutningen om anlæggets fremtidige geografiske placering fortsat er åben. Covestro har set på både USA og Kina som mulige placeringer.
- Krigen i Ukraine, den europæiske energikrise og den voksende inflation har alvorligt forstyrret den globale økonomi. Stillet over for et stadig mere ustabilt økonomisk miljø er vi nødt til at sikre, at vi træffer den bedste beslutning for virksomheden økonomisk og strategisk. Derfor sætter vi projektet på pause for øjeblikket og revurderer det på et senere tidspunkt, siger Covestros administrerende direktør Markus Steilemann i en pressemeddelelse.
Det var i september 2021, at Covestro meddelte, at virksomheden ville genoptage investeringsprojektet for sit megaformat MDI-anlæg, efter at det tidligere var blevet annulleret. I denne sammenhæng rapporterede gruppen, at den undersøgte potentielle placeringer for fabrikken både i USA og Kina.