Plastindustrien: Det ønsker vi os af en kommende regering
Af: Thomas Drustrup, adm. direktør for Plastindustrien
I plastbranchen står vi i en alvorlig krise, der ligesom for store dele af dansk erhvervsliv rammer hele vores branche både på energipriserne og på materialer.
Samtidig kæmper vi med høj inflation og stigende renter og mangel på arbejdskraft, så vi står så at sige midt i en perfekt storm.
Trods massiv opmærksomhed på de historisk høje energipriser er danske produktionsvirksomheder stadig lige hårdt ramt. Flere har betalt det femdobbelte, nogle det tidobbelte, i elregning i forhold til sidste år.
Og medmindre der bliver taget nye politiske initiativer meget snart, går vi en sort tid i møde i de danske produktionsvirksomheder.
Mange virksomheder sender ekstraudgiften videre til kunderne, hvilket sjældent bliver godt modtaget. Og som ekstra salt i såret oplever mange, at kunderne drosler produktionen ned, mens nogle lukker helt ned. Det skyldes i mange tilfælde en kombination af manglende efterspørgsel i hele værdikæden og høje energiudgifter. En rigtig giftig cocktail, og mange oplever tydeligt, at alt er gået i stå i det marked, virksomhederne leverer ind til.
Heldigvis er der faktisk en løsning på problemet, selvom den ofte bliver omtalt som nærmest umulig, da der er tale om et internationalt energimarked, der i vores del af verden er EU-reguleret: Nemlig at afkoble elprisen fra den meget høje gaspris. Den nordiske energibørs er sådan indrettet, at den dyreste energiform er styrende for prisniveauet for de øvrige energiformer. Og i den aktuelle krise betyder de meget høje gaspriser, at priserne på eksempelvis vedvarende energi bliver trukket med op.
Der skal selvfølgelig andet og mere til end at dreje på en knap for at ændre den struktur. Det betyder, at der er behov for, at de danske politikere væbner sig med gode argumenter – vi i Plastindustrien hjælper gerne – og drager til Bruxelles, for at få ændret på et system, der er ødelæggende for erhvervslivet.
Men vi ved heldigvis fra coronapandemien og fra tidligt i krigen i Ukraine, at EU-landene – når det brænder på – kan reagere hurtigt og ændre tung lovgivning og komplekse myndighedsmekanismer. Med andre ord; EU-systemet er langt mere effektivt og slagkraftigt end sit rygte. Når det gælder. Den slagkraft efterlyser vi nu igen. Det haster.
Et helt andet og lige så vigtigt ønske er, at partierne i Folketinget dropper signalpolitikken på det grønne område. Ingen tvivl om, at vi som samfund har udfordringer med plast, for eksempel når det havner i naturen. Men vi oplever også, at der florerer fordomme og myter, som ikke har rod i virkeligheden, men alligevel får politisk vægt.
Der er ingen tvivl om, at plasten og branchen er en forudsætning for den grønne omstilling. En rapport fra McKinsey fra juni har for eksempel vist, at rigtig mange plastprodukter har et væsentligt lavere CO2-aftryk end andre tilsvarende materialer i de undersøgte eksempler.
Desuden skal vi i Danmark arbejde for et system, der ikke alene fokuserer på genbrug og på hvor meget vi genanvender, men også hvordan, så vi genanvender vores ressourcer, så de føres tilbage i så høj kvalitet som muligt.
Det er derfor vigtigt, at man også fra politisk side baserer sig på fakta og ikke følelser og fordomme, der alene resulterer i signalpolitik.
Vi håber derfor, at en ny regering vil prioritere genanvendelse der sikrer et højkvalitets-output, samt se på materialernes livscyklusanalyser og klimaaftryk, inden den begynder at gøre det ene eller andet materiale til skurken. Vi ønsker en langt mere faktabaseret miljø- og klimapolitik, og meget mindre signalpolitik.
Debatindlægget er bragt i samarbejde med Plastindustrien.
Artiklen er en del af temaet Folketingsvalg 2022.
