Lego har stadig størst succes som attraktiv arbejdsplads
Unge, jobsøgende danskere vil allerhelst arbejde hos Lego.
Det er endnu engang slået fast i en undersøgelse udarbejdet af rekrutteringsbureauet Academic Work.
Faktisk indtager Lego førstepladsen på listen.
- Der er sket et skifte i forventningerne til danske arbejdspladser. Parametre som jobsikkerhed og finansiel stabilitet danner et billede af, at unge godt vil arbejde steder, som grundlæggende har styr på forretningen og organisationen, siger adm. direktør for Academic Work, Mattias Stenberg til finans.dk.
På listen findes desuden virksomheder som Novo Nordisk, Google, DTU og Mærsk
Derfor er det vigtigt, at arbejdsmarkedet udvikler sig inden for disse parametre for både at rekruttere og fastholde de unge, forklarer Mattias Stenberg, som råder virksomhederne til at fremhæve personalegoder, at skabe fleksible arbejdsordninger og generelt er åbne og ærlige, når det kommer til virksomhedens omdømme.