Elpriser bekymrer plastvirksomhed: Driftsudgifter tærer på det økonomiske fedtlag
Inflationen galoperer afsted, hvilket ikke kun rammer den kaffe, du køber i supermarkedet og prisen på benzin og diesel, men i høj grad også essentielle udgifter i produktionsvirksomhederne, der lige nu kæmper med tårnhøje driftsudgifter.
Udgifterne æder af overskuddet eller egenkapitalen, og virksomhederne oplever store fald i deres fortjeneste, viser ny analyse fra SMVdanmark.
Industriens virksomheder har oplevet et gennemsnitligt fald i avancen på 25 procent i år sammenlignet med samme periode i 2019.
- Virksomhederne tærer på deres økonomiske fedtlag, og det kan være ok i en periode. Sådan er det at drive virksomhed i et åbent, velfungerende marked. Men det er alligevel bekymrende, og det presser en del virksomheder. Det betyder også, at de står mindre rustet til en eventuel kommende recession i Danmark og resten af verden, siger Martin Kyed, der er cheføkonom i SMV Danmark.
Kæmper med el-priser
Den adm. direktør i Dania Plast, Tommy Bonnerup, følger el-priserne nøje.
Plastvirksomheden, der leverer sprøjtestøbte emner, produktudvikling og renrumsproduktion, er som de fleste andre produktionsvirksomheder storforbruger af elektricitet, og Dania Plast køber el til en variabel pris time for time - en såkaldt "spotpris".
Ifølge Nordpool, der fører statistik over de priser, Dania Plast og mange andre plastvirksomheder betaler, er den månedlige gennemsnitspris på elektricitet steget fra 0,594 kr. pr. kWh (juli 2021) til et gennemsnit på 2, 046 kr. pr. kWh (juli 2022).
Selvom dén stigning taler sit eget tydelige sprog, er det august-priserne, der bekymrer Dania Plasts adm. direktør Tommy Bonnerups mest. El-prisen i august ser nemlig ud til at stige eksplosivt. I fredags den 26. august betalte Dania Plast således 5,20 kr. pr. kWh, og i hele sidste uge var gennemsnitsprisen 4,36 kr.
Det er dét niveau, som Tommy Bonnerup frygter fortsætter.
- Prisstigningerne fylder ret meget for os i øjeblikket, det er ingen hemmelighed. Vi kan ikke gøre ret meget ved det. Vi forsøger at finde el besparelser flere steder, men på den korte bane er vi desværre nødsaget til at bede vores kunder om at betale den ekstra el udgift, siger Tommy Bonnerup.
Heldigvis har kunderne været forstående overfor situationen. Prisstigningerne inkorporeres som et energitillæg, hvorved det automatisk forsvinder igen, når elprisen forhåbentlig falder igen, siger Tommy Bonnerup.
- Vores kunder kommer heller ikke udenom de stigende el-priser, så der er hele vejen rundt generel accept af, at sådan er situationen lige nu. Det ændrer dog ikke på, at vi er meget bekymrede for prisstigningerne og for, hvornår de får en ende, siger Tommy Bonnerup, der til gengæld glæder sig over, at produktionen kører, som den skal.- Kunderne efterspørger varer, vi har travlt, og vi ser ikke nedgang i omsætningen, siger Tommy Bonnerup.
Fakta om elpriser for erhverv og industri
- Den pris virksomhederne betaler for el påvirker deres konkurrencevilkår – jo billigere el, jo bedre konkurrencevilkår. Den samlede elpris indgår som en faktor i virksomhedernes samlede elomkostninger og afhænger af flere forskellige faktorer.
- I den samlede elpris medregnes både markedsprisen på el, betaling til elhandelsselskaberne, distributionsomkostninger, herunder transportomkostninger, PSO-betaling og afgifter, men ikke fradragsberettiget moms.
- Den samlede pris påvirkes blandt andet af energileverandørernes og -producenternes effektivitet (i f.eks. el- og kraftvarmeproduktionen og distributionen), samt ændringer i afgifter, kvotepriser og PSO-betaling.
- El-, gas- og fjernvarmedistribution er monopolvirksomhed, der er underlagt offentlig regulering. Reguleringen har således også betydning for erhvervslivets energiomkostninger.Energistyrelsen indsamler data fra elhandelsselskaber i Danmark hvert halve år og beregner gennemsnits-elpriser for erhverv på baggrund heraf. Disse tal indberettes til Eurostat, der udarbejder en samlet statistik for elpriserne i Europa.
- Elmarkedsprisen og PSO'en udgør den største del af elprisen hos danske virksomheder danske erhvervsvirksomheder med et årligt elforbrug på 20-70 GWh opdelt på enkeltkomponenter. Dertil kommer betaling for transmission og distribution (lokal net). Hvis en virksomhed aftager el på et højere spændingsniveau end 10 kV-nettet, kan virksomheden spare en del af distributionstariffen.
Kilde: Energistyrelsen
