Priskollaps er faretruende tæt på
ICIS, verdens største udbyder af markedsinformation til det petrokemiske marked, det petrokemi- og plastindeks (IPEX), indikerer et forestående globalt prissammenbrud.
ICIS udgiver et månedligt petrokemisk indeks (IPEX). Det seneste index tyder på et kraftigt fald i petrokemiske råvarer og polymerpriser på verdensplan, efterhånden som omkostningspres på sektoren stiger.
Yderligere prisfald vil betyde en markant reduktion i avancerne for nogle af verdens store kemivirksomheder, skriver ICIS.
Kinas faldende økonomi på grund af covid-lockdowns, konsekvenserne af krigen i Ukraine og den truende recession har lagt et intenst pres på råvarepriserne, som er begyndt at falde kraftigt i de store petrokemiske, plastproducerende og -forbrugende regioner i verden, skriver ICIS.
Den månedlige IPEX-rapport, som blev udgivet den 9. august, viser, hvordan priserne er faldet kraftigt i Nordøstasien og også har været under pres i Nordvesteuropa og USA. Tre regionale underindeks udgør det globale indeks, som faldt med otte procent.
Indeksene er baseret på priserne på 14 råvarer (petrokemikalier og polymerer) vægtet efter kapacitet og hentet fra ICIS Supply and Demand Database.
- Priskollapset, som startede i Asien, breder sig rundt i verden, siger Nigel Davis hos ICIS.
- Benzenpriserne i både Europa og USA faldt i august, da markederne justerede nedad fra det opadgående toppunkt i spotpriserne set i slutningen af juni, siger ICIS senioranalytiker Rob Peacock i rapporten.
Fakta
- Kontraktpriserne for august for de vigtigste aromatiske petrokemikalier, benzen og toluen, er faldet kraftigt efter at være steget kraftigt i de seneste måneder på grund af begrænset tilgængelighed.
- Forstyrrelser på markederne for raffinerede produkter (benzin og andre brændstoffer) i Nordvesteuropa, som følge af sanktioner mod import af raffinerede produkter fra Rusland på grund af krigen i Ukraine, har påvirket prisen på aromater til kemisk brug.
- Den store prisjustering for aromatiske petrokemikalier (råmaterialer, der bruges til at fremstille plast som polyamid, polystyren, polyestere og fleksibelt skum), kom også nu, hvilket er tidligere, end ICIS-analytikere havde forventet.