23948sdkhjf

Ny opfindelse afbalancerer bilhjul med genbrugelige vægtklodser

Ny opfindelse til afvejning af bilhjul bliver et farvel til de selvklæbende afbalanceringsklodser og et goddag til genbrugelige vægtklodser, der kan flyttes rundt på fælgen.

WheelBalance kalder Søren Holm Larsen fra Væggerløse på Falster sin nye måde at afbalancere bilhjul på.

Sørens løsning er et smalt bånd af blød plast i endeløse baner, som lægges inde i fælgen i en enkelt ring. De små vægtstykker, som bruges til afbalancering, er lavet af plast og metal og kan klikkes fast på plastbåndet og flyttes for yderligere justering.

Dermed sparer værkstedet bøvl og tid, hver gang en bil skal have afbalanceret sine hjul, mener opfinderen.

- Værkstederne er godt trætte af at skulle bruge tid på at banke afbalanceringsklodser af og risikere at ridse bilens fælge. De kan sagtens se potentialet i den nye løsning, der gør det nemt at montere og flytte rundt på vægtklodserne, udtaler Søren Holm Larsen i en pressemeddelelse.

Udtaget verdenspatent

Nu har han ifølge pressemeddelelsen udtaget verdenspatent på WheelBalance, der af ”markedseksperter” vurderes at have ”potentiale til at revolutionere dækbranchen og blive milliarder værd, når produktionen sættes i gang.”

- Produktet er færdigudviklet og klar til produktion. Nu er jeg på udkig efter en kapitalstærk investor, som kan være med til at sikre en hurtig skalering af produktionen og etablere et effektivt salgsnetværk, udtaler Søren Holm Larsen.

Søren Holm Larsen er 54 år er uddannet smed og maskinarbejder, og det var mens han rodede med familiens biler, at han fik ideen til den nye løsning, som han straks søgte patent på.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.324