Martin Lund Kiil er ny adm. direktør hos Coloplast
Martin Lund Kiil er ifølge cvr.dk indtrådt som administrerende direktør hos Coloplast Danmark A/S. Han erstatter Carl Erik Johan Mastrell, der er udtrådt af direktionen. Johan Mastrell har bestridt posten som adm.direktør i Danmark siden 2016. Nu Mastrell taget til Storbritanien som 'Senior Vice President for UK & Ireland'.
Martin Lund Kiil, der pt.er bosiddende i Sverige, fungerer desuden også i rollen som "Vice President Nordic".
Stomiproducenten Coloplast A/S er en af Danmarks største plastproducenter. Den børsnoterede virksomhed har hovedsæde i Humlebæk i Nordsjælland. Coloplast Danmark A/S er det danske datterselskab, som markedsfører og sælger sygeplejeartikler i Danmark og i Island inden for områderne stomi, kontinens og urologi samt hudpleje og sårbehandling.
PlastForum har forsøgt at få fat på Martin Kiil for en kommentar, men han er grundet ferie ikke til at træffe pt.