Distrupol på opkøb
Den europæiske distributør af blandt andet termoplast, Distrupol, har sammen med et søsterselskab (begge selskaber ejes af GPD Companies, Inc) indgået en aftale om at købe finske Oy Baritec AB.
Transaktionen forventes gennemført i slutningen af april 2022.
Baritec blev grundlagt i 1994 og er distributør og forhandler af plast og plastadditiver. Virksomheden leverer en bred vifte af polymerer og harpikser, specialplast, klæbemidler og plastadditiver og malingforsyninger. Virksomheden har hovedkontor i Espoo, Finland, og leverer produkter til kunder i Finland, Estland, Letland og Litauen.
- Vi ser frem til at udvide sortimentet og omfanget af vores produkt- og servicetilbud til vores kunder, især i Norden, siger Richard Orme, administrerende direktør i Distrupol.