23948sdkhjf

Cirkla åbner 2022 med specialkursus om genanvendelse

Det er lidt mere end tre år siden, at 'Cirkla - Akademi for plastgenanvendelse' tog de første spæde skridt.

Projektet var støttet af Industriens Fond, og blev så stor en succes, at selv da Cirkla skulle stå på egne ben hos genanvendelsesvirksomheden Aage Vestergaard Larsen i Mariager, måtte man melde udsolgt på de intensive plastakademier.

Undervisere 15. marts:
Malene Villadsen, environmental & sustainability manager, Polyprint A/S: Indlæg: Hvordan produceres folier trin for trin. Kvalitet og udfordringer med henblik på genanvendelse.

Grane Maaløe, Packaging development manager, Arla Foods amba. Indlæg: Hvorfor bruges laminater og barrierer i folie.

Franz Cuculiza
forretningsdirektør, Aage Vestergaard Larsen A/S.
Indlæg: Hvordan bliver vi bedre til at genanvende folier og laminater og hvad kan det bruges til?

Martin Scholdan
kvalitetschef, Aage Vestergaard Larsen A/S
Indlæg: Kvaliteten i genanvendt folie – hvad betyder laminater og barrierer for kvaliteten?

Så kom corona, kurserne blev aflyst, men nu er Cirkla parat til at begynde på ny. Første kursus i rækken af kurser i 2022 foregår tirsdag den 15. marts. Overskriften er: 'Hvordan bliver vi bedre til at genanvende plastfolie og de svære laminater?'

- Kurset giver et godt overblik over de sværeste udfordringer, der er med genanvendelse af plastfolier og laminater, og dykker ned i mekaniske styrker og kvalitet, barriereegenskaber, brugsegenskaber m.m. Derudover ser vi også nærmere på de komplekse tekniske og forretningsmæssige barrierer for en cirkulær økonomi, fortæller Britta Fischer Mogensen, marketing- og projektkoordinator hos Aage Vestergaard Larsen.

Kreativ direktør hos AVL Gitte Buk Larsen fortæller om 2022 i Cirkla-regi:

- Vi håber at kunne afholde otte kurser ialt, både basiskurser og specialkurser. Der er stadig rift om de helt almindelige basiskurser, både Basis 1 og Basis 2. Det er meget forskellige mennesker, der opsøger basal viden om plast, lige fra designere, autoophuggere og kommunalt ansatte, men også medarbejdere i plastvirksomheder, der skal have deres fundamentale viden på plads, siger Gitte Buk Larsen. 

Specialkurserne - som det kursus, der afholdes den 15. marts - håber akademiet at afholde flere af.

- De input og det indblik, man får fra kursusdeltagerne, er super spændende. Folk kommer med vidt forskellige udgangspunkter, det er meget lærerigt for alle parter, siger Gitte Buk Larsen.

Kurset 'Hvordan bliver vi bedre til at genanvende plastfolie og den svære laminater' er allerede halvt fyldt op, så det er en god idé at melde sig til nu. Der kan max.være ti deltagere på holdet.

Vil man vide mere om Cirkla og om kurset den 15. marts, kan man læse videre her

På cirkla.dk kan man også tage et helt basalt e-learning-kursus om plast.

Det bliver du klogere på den 15.marts:

  • Hvordan ser den fremtidige værdikæde for genanvendelse af plastfolier ud
  • Hvordan er markedet for plastfolier, herunder bl.a. produktion og forbrug
  • Hvorfor bruges laminater og barrierer i folie
  • Folie med barriere, hvordan genanvender vi det
  • Hvor er de sværeste udfordringerne ved at genanvende plastfolie med laminater
  • Hvor er udsorteringen på forsorteringsanlæggene i dag
  • Hvad kan den genanvendte plastfolie anvendes til
  • Kvaliteten i genanvendt plastfolie
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094