Foto: Den jydske Haandværkerskole

Industrien skriger på faglært arbejdskraft, og behovet for at uddanne plastmagere er stort.

Alligevel har over halvdelen af alle godkendte lærepladsvirksomheder i plastbranchen ikke ansat en lærling. Det viser tal som Magasinet Plast har trukket fra Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside ’lærepladsen.dk’.

I analysen har redaktionen koncentreret sig om plastmagerlærlinge, herunder ’lærling med speciale i termoplast’, ’plastmedhjælper’ og ’specialist i plastproduktion’. 156 virksomheder er i skrivende stund godkendte til at erhverve sig én eller flere plastmagerlærlinge. Ud af de 156 godkendte virksomheder har 71 virksomheder én eller flere lærlinge ansat.

Det vil sige, at over halvdelen af alle godkendte virksomheder - nemlig 85 virksomheder - ikke har en uddannelsesaftale på plads med en plastmagerlærling.

De 71 virksomheder har igangværende uddannelsesaftaler med i alt 187 elever. Ikke overraskende er Lego den virksomhed, der har flest plastmagerlærlinge ansat, nemlig 38 stk.

Kun fem virksomheder har opslået en stilling for en læreplads. Ud af disse fem søgende virksomheder har fire virksomheder allerede én eller flere lærlinge ansat.

Branchen er ikke, hvor de unge er

På Den jydske Haandværkerskole, der både har unge og voksne plastmagerlærlinge, herunder både EUD og EUX samt plastspecialister, har man en række konkrete bud på, hvorfor så mange godkendte virksomheder ikke har udfyldt sine lærlingepladser. Underviser Peter Kjærsgaard Kristensen, der i tyve år har beskæftiget sig med matchmaking af lærlinge og lærepladser, siger, at branchen generelt er ringe til at gøre opmærksom på sig selv.

- Branchen er ikke så god til at slå pladserne op og gøre dem synlige. Jeg ved ikke, om man stadig benytter et opslag i det lokale supermarked eller en annonce i lokalavisen, men uanset hvad, så lader det ikke til, at man søger dér, hvor de unge er, nemlig på de sociale medier, siger han.

Den jydske Haandværkerskole har i årevis haft en overvægt af elever, der begynder på skolen uden at have sikret sig en læreplads. Derfor har Peter Kjærsgaard Kristensen i mange år ydet decideret "matchmaking-service" i bestræbelserne på at finde lærepladser til de nye elever.

Er det de samme virksomheder, der er lydhøre, når du tager kontakt, eller kommer der hele tiden nye virksomheder til?

- Der kommer i ny og næ nye virksomheder til, men generelt er det de samme virksomheder, der siger ja tak til en lærling, når vi kontakter dem, siger Peter Kjærsgaard Kristensen.

22 nye elever

Men tiderne ændrer sig, og de senere år er der sket et skifte: Eleverne har i større grad end tidligere sikret sig en læreplads, når de begynder på grundforløbet på Den jydske Haandværkerskole, fortæller Peter Kjærsgaard Kristensen.

Da Magasinet Plast taler med underviseren, har han netop budt velkommen til 22 nye elever på grundforløbet. Ud af disse har 60-70 procent af eleverne en praktikplads. Denne udvikling er naturligvis både vejledernes og virksomhedernes fortjeneste.

- Den statistik skyldes dels DJH’s arbejde. Vi har simpelthen flyttet vores indsats til tidligere i processen, i stedet for kun at yde en indsats efter, at eleverne er startet på grundforløbet, siger han.

Til virksomhederne har Peter Kjærsgaard Kristensen flere gode råd.

- Tag fat i UU-vejlederne på folkeskolerne og tag fat i os på DJH så tidligt som muligt. Holdene på DJH er små, og det er et stort sats at vente på at finde en lærling på et grundforløb. Appellér i stedet til de unge mennesker, før de har truffet et branchevalg. Hvis man er proaktiv, har man også et større ansøgerfelt at vælge imellem, siger Peter Kjærsgaard Kristensen.

Er det din opfattelse, at plastbranchens virksomheder ikke er villige til at modtage lærlinge, selvom man er godkendt?

- Jeg er ikke sikker på, at der er tale om uvillighed. Der er nok snarere tale om, at virksomhederne ikke har en konkret plan for at trække eleverne til, siger Peter Kjærsgaard Kristensen.

Konservative med kæmpe potentiale

Kristoffer Mortensen fra virksomheden CompanYoung, er enig med Peter Kjærsgaard Kristensen i, at virksomhederne ikke er gode nok til at gøre opmærksomme på sig selv.

Kristoffer har i flere år beskæftiget sig med plastbranchen blandt andet via kampagneindsatsen "Bliv Plastmager", betalt af Plastindustrien. Han siger:

- Der er virkelig hård kamp om de unge mennesker, og det er små hold, der starter op på Den jydske Haandværkerskole og på AMU Syd. Man kan ikke lukrere på, at håndplukke en lærling, der allerede har vist interesse på faget. Og tiden, hvor de kommende lærlinge kører ud på en knallert til fabrikken og siger: "Hej, kan I bruge mig", er slut, lyder opsangen fra Kristoffer Mortensen.

Han mener dog ikke, at løbet er kørt for plastbranchen. Selvom han oplever branchen som konservativ, har den et kæmpe potentiale, der skal frem i lyset, mener han.

- Groft sagt skal man kaste en krog i de unge, inden de har besluttet sig for at melde sig til plastmageruddannelsen. Det er karrieremulighederne og virksomhedens unikke egenskaber, man skal slå på, siger han.

Kristoffer Mortensen opfordrer også virksomhederne til at se nærmere på rekrutteringsprocessen.

- Step 1: Gør din virksomhed synlig. Og gør det synligt, at I søger en lærling. Publicer stillingsannoncen på virksomhedens hjemmeside, på lærepladsen.dk, på de sociale medier... Dernæst: Sørg for at I har en konkret rekrutteringsproces i virksomheden ved modtagelse af ansøgninger. Dette kan for eksempel være et tilbud om, at alle ansøgere skal have en uforpligtende samtale på 15 minutter. Vi hører desværre alt for ofte, at de unge søger en plads, men får respons alt for sent - i værste fald hører de aldrig fra virksomheden. Og så skal man huske, at mange unge mennesker ikke ved, hvordan det er at være på en arbejdsplads. De skal føle sig trygge, de skal føle, de hører til. Har de nogen at identificere sig med? En lærling må aldrig blot blive et ekstra sæt hænder på produktionslinjen, siger han.

Læs også: Skolerne hjælper gerne

Artiklen er en del af temaet Uddannelse.