Amu Syd: - Skolerne hjælper gerne, hvis man søger en lærling
Hos AMU Syd i Ribe har man som udgangspunkt voksenlærlinge, størstedelen kommer fra plastbranchen og flere af eleverne har flere års erfaring fra produktionen, og ønsker nu at blive faglært plastmager. På det seneste hold var to af ud 14 elever uden læreplads.
Uddannelses- og praktikpladskonsulent Kasper Greendahl siger:
- Når der kommer elever uden en praktikplads, tager vi straks fat på opgaven og ser, hvilke døre vi kan åbne. Hvor bor eleven? Hvor langt er kandidaten villig til at køre for at komme på arbejde? Hvilke virksomheder er et match?, siger Kasper Greendahl.
Nogle gange kan det dog være en udfordring at matche kandidat med virksomhederne. Når jobcentrene bliver opmærksomme på at en branche mangler folk, kan de være hurtige til at henvise til disse fagområder.
- Det kræver derfor ofte mere arbejde at få forventningsafstemt med alle parter: Hvad ønsker virksomheden, hvilke kandidater er der at vælge imellem og hvordan sikrer vi et forløb, hvor alle parter kan blive tilfredse. - Det er blandt andet det, vi har meget fokus på i vores samarbejde med de lokale jobcentre og virksomhederne, siger Kasper Greendahl.
Derfor opfordrer han blandt andet virksomhederne til nogle gange tage en chance og give en kandidat mulighed for at bevise sit værd.
- Vi oplever i dag udfordringer med, at branchen kan have svært ved at tiltrække både nye ansatte og kommende lærlinge, og derfor må virksomhederne nogle gange sænke lidt af deres krav til kandidaten.
Svære match
Da Magasinet Plast taler med Kasper Greendahl har han netop været på virksomhedsbesøg hos en plastvirksomhed, der ligger langt fra skolen og ligger langt ude på landet. Sådanne virksomheder kan være svære at matche, siger han.
- Er man ung og måske også lidt forvent, er det langt nemmere at køre til den lokale murermester og blive lærling dér. De klassiske uddannelser tiltrækker flere folk, alene fordi det er nemmere at komme i skole, og fordi der flere lokale bud på en praktikplads. Om man skal lave en dims på én fabrik eller på en anden fabrik - det kan være det samme, i de unges øjne, siger han.
Udfordringen er lige stor uanset om fabrikken ligger i Nordjylland eller på Lolland Falster, siger Kasper Greendahl.
Bil til rådighed
At logistik er en udfordring er ingen nyhed, og virksomhederne er da også begyndte at tage konsekvensen.
- Jeg har netop hørt om en virksomhed i en anden branche, der har købt en række billige biler, pyntet dem med virksomhedens logo og stillet dem til rådighed for lærlinge. Det var blandt andet med til at tiltrække endnu flere unge ansøger, da næste lærlinge opslag kom ud.
Er de unge for forkælede i dag?
- Jeg vil nærmere kalde dem forvente. Jeg har talt med en virksomhed, der blev spurgt, om de havde træningsfaciliteter, og hvem der laver maden i deres kantine. Når svaret så er: "Her tager vi selv vores madpakke med," så er den unge hurtigt videre. Virksomhederne skal være meget skarpere på de unges 360 graders billede af virksomheden. Er der personalegoder? Er der muligheder for uddannelse? Og er plast så farligt, som plastens image giver indtryk af? De spørgsmål skal virksomhederne være klare i spyttet omkring.
Søg aktivt
Kasper Greendahl mener ikke nødvendigvis, at der er tale om uvillighed, når godkendte virksomheder ikke har en lærling ansat.
- Nogle virksomheder har haft en eller to dårlige episoder med lærlinge, og så takker man nej næste gang. Måske har de haft en godkendelse i et stykke tid, men har ikke haft lærling i lang, lang tid. Må-ske har virksomheden slet ikke produktion længere. Og nogle virksomheder tror fejlagtigt, at man pr. automatik søger en lærling, hvis man er godkendt som uddannelsessted. Men man skal altså aktivt lægge et stillingsopslag op, siger Kasper Greendahl, som mener, at industrien bør kigge på, om antallet af godkendte lærepladser overhovedet giver et reelt billede af, hvor mange lærepladser, der rent faktisk er til rådighed.
- Faktum er, at det for rigtig mange virksomheder kan virke uoverskueligt at have en lærling. Der er fejlagtig forestilling om, at det giver ekstremt meget administrativt arbejde, hvilket er en udfordring for de meget små virksomheder, uden en HR-afdeling. Her vil skolerne gerne hjælpe, vi kan give sparring, gode råd og hjælpe til med både godkendelses forløbet, jobopslag og hvad der mere følger med når man tager en lærling, siger han.
Store navne fylder også på listen over plastvirksomheder uden elever, men det kan der være en god grund til, siger Kasper Greendahl.
Det kan være, at godkendelsen stadig er aktiv, men plastproduktionen er flyttet eller udfaset, og derfor har man ikke mulighed for at uddanne elever.
Opfordringen fra Kasper Greendahl lyder derfor: Virksomheden skal kigge på, hvilke godkendelser de har, og om de stadig er aktive. De unge, der søger en læreplads, henvises til lærepladsen.dk, så her skal virksomhederne være aktive, med nye og opdaterede info.
- Ønsker man hjælp til dette, så er vi skoler behjælpelige, siger Kasper Greendahl.
Artiklen er en del af temaet Uddannelse.
