Graden af print til kommerciel brug er høj i Danmark sammenlignet med de nordiske lande, men kommer det til print i metal er Danmark sidst i feltet af nordiske lande. Her ses printet metalemne med indvendige kølekanaler. Foto: Eskil Mann Sørensen

Danmarks nationale samlingspunkt for additive manufacturing, Dansk AM Hub, har netop afsluttet en kortlægning af additive manufacturing (AM) / industrielt 3D print på tværs af de nordiske lande.

Den nordiske analyse viser, at Danmark har den største andel af kommercielle virksomheder, der 3D printer, hvis man sammenligner med Sverige og Norge.

De norske 3D print-aktører har derimod den relativt største andel af virksomheder, som printer for interne behov, hvorimod Sverige har et stærkt fundament af forsknings- og uddannelsesinstitutioner.

Dansk print i polymerer

Kortlægning viser også, at polymerer er det fortrukne materialevalg inden for 3D print på tværs af Norden. Det udgør 34 procent. Herefter kommer metal (25 procent) og komposit (18 procent). Også her er der forskelle på et nationalt plan.

- Den nordiske analyse er den første af slagsen i den størrelsesorden, hvor vi kvantitativt sammenligner Danmark, Norge og Sverige på en række parametre. Resultaterne vil give vores en værdifuld baseline for fremtidige analyser samt give et interessant billede for det nuværende stadie af AM i Norden. Det er vores håb, at analysen kan lede til endnu mere samarbejde på tværs af grænsen, og vi kan udnytte hinandens spidskompetencer og derigennem bruge teknologien på den mest optimale og bæredygtige måde, siger direktør i Dansk AM Hub, Frank Rosengreen Lorenzen.

Giver en indikation

Spørgeskemaet er sendt ud til over 150 organisationer, hvor størstedelen (108) har besvaret undersøgelsen. Resultaterne af analysen må dog forstås som indikativ, da kortlægningen ikke omfatter alle organisationer, som beskæftiger sig med 3D print - men kan give en indikation af AM på tværs af Norden, oplyser Dansk AM Hub.

I mere konkrete tal viser kortlægningen, at Danmark som nævnt har den største grad af kommercielle aktører med hele 89 procent, hvor Sverige har den mindste med 64 procent. Mange af de non-kommercielle aktører består af forskningsinstitutter, som er af offentlig karakter.