23948sdkhjf

Nyt event sætter fokus på plast, affald, ressourcer og genanvendelse

Der er pres på klodens ressourcer – knap halvdelen af CO2 udledningen i Europa kommer alene fra ressourceudvinding og -forarbejdning af ressourcer. Omstilling til cirkulær økonomi - hvor affald indgår som ressource, vil derfor gøre en markant forskel.

Den 27. - 28. april 2022 sætter 'LOOP – Waste to Resources' fokus på dette og åbner dørene til et nyt, stort event om affald, ressourcer og cirkulær økonomi.

Et nyt forum, der skal samle førende eksperter, virksomheder, myndigheder og startups til dage med udstilling af løsninger, viden og netværk på tværs af værdikæder, industrier og lande.

- Det er helt essentielt at samle industrier og aktører på tværs for at accelerere den cirkulære omstilling. Der er et stort potentiale i at kigge på ressourceforbruget, da omkring halvdelen af C02 udledningen stammer fra måden, vi udvinder og forarbejder vores ressourcer på – en af de vigtigste agendaer for at nå klimamålene, sige Mette Grydehøj Post, partner i Relevent, der står bag eventen.

Plastindustrien er samarbejdspartner på eventen. Kommunikationschef Lars Hall Bæk Farsøe siger:

- LOOP løfter mange af de samme dagsordener, som vi i plastbranchen også er meget optaget af. Vi forventer, at arrangementet tiltrækker en stor gruppe af deltagere, som er relevante for vores medlemsvirksomheder at komme i dialog med. Derfor er jeg også glad for, at vi via vores partnerskabsaftale har sikret vores medlemmer en udstillerrabat på 10 procent, siger han.

Ny dagsorden

Befolkningstilvækst og en kraftigt voksende middelklasse fører til en stigning i forbruget. Samtidig betyder vækst i brugen af praktiske single-use produkter og produkters stadig kortere levetid, at der anvendes flere og flere ressourcer – hvilket i sig selv medfører stigende mængder affald.

Fra alle sider peges på en cirkulær omstilling som løsningen – en omstilling, der gentænker brugen af ressourcer og har fokus på produktion med et minimum af affald.

Samtidig er det heller ikke uvæsentligt hvordan den ikke-genanvendelige del af affaldet behandles.

En lang række nye krav på affalds- og ressourceområdet er på vej. Det stiller krav til den måde, hvorpå vi indsamler, behandler og udnytter affald og ressourcer. Samtidig ligger der en stor økonomisk mulighed for virksomheder og organisationer i at reducere ressourceforbruget, genbruge og genanvende ressourcer.

- Bæredygtighed er lig med konkurrenceevne og efterspørgslen efter cirkulære løsninger og produkter stiger. To dage med fælles fokus, inspiration og dialog er med til at skubbe til en dagsorden, og vi er glade for at så mange stærke kræfter allerede har valgt at bakke op om initiativet, siger Mette Grydehøj Post.

På tværs af sektorer

LOOP vil sætte affald, ressourceanvendelse og cirkulær økonomi på dagsordenen ved at skabe en platform på tværs af sektorer. Målet er at samle alle væsentlige aktører på området.

Håbet er at besøgende fra fra affalds- og ressourceindustrien, genvindingsvirksomheder, forbrænding & forsyning, offentlige myndigheder, fremstillings- og produktionsvirksomheder inden for life science, fødevareindustrien, bygge & anlæg, mode & tekstil, detail og servicebranchen, rådgivning & finansiering, boligselskaber vil lægge vejen forbi Loop, der foregår i Lokomotivværkstedet i København.

Håbet er at mere end 100 udstillere vil melde sig, og at 3.000 besøgende indløser billet. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.864