23948sdkhjf

Polytech fyrer 70

Bramming-virksomheden, der producerer løsninger, som forbedrer vindmøllevingers ydeevne og beskyttelse, er vokset massivt igennem coronakrisen – alene i 2020 blev det til cirka 350 ekstra medarbejdere så man nåede en samlet stab på 850.

Nu skal 70 af de 850 imidlertid afskediges. Det skriver JydskeVestkysten.

– Vi ser meget ambitiøse målsætninger for den grønne omstilling over hele verden. Men tempoet og mængden af konkrete ordrer og opgaver afspejler ikke de ambitioner her og nu. Flere spillere i vindmølleindustrien nedjusterer, hvilket forplanter sig hele vejen ned gennem den globale værdikæde, som vi er en del af. Det er vi som ansvarlig virksomhed nødt til at reagere på, siger administrerende direktør Mads Kirkegaard til JydskeVestkysten.

Han fortæller, at det endnu ikke er besluttet hvilke af Polytechs afdelinger, afskedigelserne kommer til at ramme. Dog er det sikker, at der både bliver tale om timelønnede og funktionærer.

Polytech har afdelinger i Danmark, Kina, USA, Tyskland og Mexico.

Originalartikel: https://jv.dk/artikel/fra-statsminister-ros-til-afskedigelser-opbremsning-i-vindindustrien-koster-job-hos-polytech

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111