23948sdkhjf

Grathwol optimerer på bæredygtighed

Emballagegrossisten Grathwol fokuserer fortsat på bæredygtighed. I 2020 meddelte virksomheden, at målet er at omlægge al sin PET-emballage, så der i fremtiden kun sælges rPET, genanvendt plast.

Nu har virksomheden investeret i solceller, der er installeret på taget af lagerbygningen i Karlslunde. Solcellerne vil dække over 50 procent af virksomhedens elforbrug.

- De seneste år er bæredygtighed kommet til at fylde mere og mere, ikke bare i branchen men også hos os internt. Derfor ser vi det som et helt naturligt skridt, at vi også foretager de nødvendige investeringer for at udvikle vores grønne profil, siger Michael Sjolte, administrerende direktør i Grathwol.

Grathwol har desuden udskiftet til LED-belysning i både lagerhal og på kontoret. Med den nye LED-belysning forventes elforbruget til belysning at falde til under det halve.

- Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at tilbagebetalingstiden på nogle af vores initiativer er fordelagtig. Og sådan er det jo ofte med tiltag, der skal nedbringe klimaaftrykket. Så udover at det kræver tålmodighed, så er det også en investering i fremtiden, og den håber jeg, at andre også er villige til at tage, siger Michael Sjolte.

Det er i øvrigtplanen at udskifte virksomhedens firmabiler til elbiler. Den første kommer i november og skal lades op på virksomhedens egen ladestander.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093