23948sdkhjf

Engels er klar til messe: Ordrebogen bugner

Maskinproducenten Engel deltager på årets Plastteknik Nordic, men som vanligt på den lokale messe, bliver det ikke med maskiner.

- For maskinleverandører er messen lidt speciel, fordi vi jo ikke har maskiner med. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre. Til gengæld har vi allieret os med en god og meget dygtig kollega fra Østrig - David Kupfer - der er specialist i digitale løsninger, og vil være på vores stand den første dag. Et højaktuelt emne, som han præsenterer på vores stand. Vores stand er som altid en fælles stand mellem vores sydsvenske og sjællandske kolleger, siger Engel Nordics adm. direktør Jens Thor Hansen.

Engel vil på standen også slå et slag for portalen e-connect costumer portal. En digital portal, hvor kunderne kan se al dokumentation på deres maskiner, for eksempel servicehistorik.

- Vi har vores servicekonsulenter Carl Larsson fra Sverige og Chris Larsen fra Danmark med på messen for at vise programmet, siger Jens Thor Hansen og nævner ellers glæden ved at skulle på messe igen:

- Det bliver stort at se kunderne i øjnene igen. Plastteknik Nordic er en messe efter gammelt mønster. Vi kan byde på en god kop kaffe og en snak om kundernes projekter. Hvad forventer de af fremtiden og hvad har de i støbeskeen?, siger Jens Thor Hansen.

Han keder sig ikke i øjeblikket:

- Vi har en godt fyldt ordrebog. I mine otte år hos ENGEL er det noget af det bedste jeg har oplevet. Vi sælger virkelig mange maskiner, siger han.

Engel kan mødes på stand G:10.

 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078