23948sdkhjf

Arla vil igen have tusindvis af kasser hjem

Hvert år forsvinder tusindvis af Arlas mælkekasser fra mælkeleveringerne og ud i landet, og nu lancerer mejerikæmpen for femte gang en landsdækkende indsamling, der skal skaffe store mængder kasser hjem.

Arla peger på, at de fleste danskere formentlig er stødt på virksomhedens mælkekasser i en af landets institutioner, på bagenden af en knallert eller som byggesten til et højt tårn på en legeplads.

- Vi ved, at danskerne er glade for vores mælkekasser, da vi tit støder på dem rundt omkring i gadebilledet. Desværre er det bare rigtig dyrt for miljøet, når kasserne ikke kommer med retur, efter at vi har leveret mælk.

- For det betyder, at vi må producere cirka 300.000 ekstra kasser hvert år for at erstatte slidte og forsvundne kasser. Det svarer til 825 tons CO2e, som vi ellers kunne have sparet miljøet for, siger Bo Svane, der er logistikdirektør i Arla.

- Samtidig bliver mælkekasserne ofte brugt på legepladsen i daginstitutioner og i skolegårde. Men de er desværre ikke sikre at lege med, da de er designet til at levere mælk og ikke sikkerhedsgodkendt som legetøj. Det er jeg sikker på, at mange danskere ikke ved, når de beholder en kasse til leg i ny og næ, tilføjer han.

Aflevér i supermarkedet

Mælkekasserne kan afleveres i alle landets supermarkeder. Så tager Arlas chauffører dem med, næste gang de leverer mælk.

For hver returnerede mælkekasse donerer Arla fem kroner. til Arla Fondens arbejde med at inspirere og uddanne børn og unge i sunde og bæredygtige madvaner.

Det er femte gang, Arla sætter gang i mælkekasseindsamlingen. De seneste år har danskerne indleveret stakkevis af grønne mælkekasser., men i år vil der formentlig også dukke sorte kasser op under indsamlingen.

I september 2019 skiftede Arlas mælkekasser således farve fra grøn til sort for at gøre kasserne mere bæredygtige. De sorte mælkekasser produceres nu af 100 procent genanvendeligt plast fra bilindustrien, hvilket giver en besparelse på 250 tons CO2e om året.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064