Vestjysk clean-tech gør det kommercielt interessant at genbruge maritime plastfibre
Af Søren L. Hviid
Mandag 6. september deltog 130 fagpersoner enten ved fysisk fremmøde eller online i Ocean Plastik Forums kickoff-konference på projektet ”Next Step” hos DTU i Lyngby.
Projektet, der ledes fra et sekretariat hos Maskinmestrenes Forening, har til formål at inspirere alle interesserede danske plasthåndterings- og oparbejdningsvirksomheder til at fremstille produkter af husholdnings- og havplast.
Sidstnævnte er historisk set bl.a. kommet fra skibsfarten, der dog i dag er reguleret af MARPOL-reglerne på området. Aktuelt sker størstedelen af plastforureningen af havene derfor fra husholdnings- og emballageplast, som skylles ud i verdenshavene fra flodsystemer i lande uden et fungerende affaldshåndteringssystem, hovedsageligt i Asien og Afrika.
Den maritime industri kan dog fortsat spille en vigtig rolle i bekæmpelse af havplast. Havne, der nu er forpligtigede til at tage imod affald fra skibene, herunder plastmaterialer som bl.a. fiskenet, trawl, reb og trosser, kan sørge for grovsortering og videreforsendelse til genbrug i stedet for afbrænding eller deponi.
Kommercielt interessant
Samtidigt kan rederiernes tekniske organisationer også selv lave aftaler med virksomheder, der kan aftage f.eks. udtjente reb og trosser med det formål, at genanvende disse brugte plastfibre og bruge dem som plastråvarer i produktionen af nye produkter. Netop en sådan virksomhed er Plastix A/S med adresse i Lemvig.
Plastixs adm. direktør Hans Axel Kristensen talte på kickoff-konferencen, og gav efterfølgende Søfart et indblik i den cirkulære virksomhed og dens samspil med den maritime industri.
- Vi brugte de første fem-seks år på teknologiudvikling og proof-of-concept, begyndte derfor først på den reelle kommercialiseringsfase i 2018. Siden har vi været i en opskaleringsfase. Vi betegner i dag os selv som en producent af ’Grøn Plast’. Inputtet er primært maritime reb, trosser og fiskenet, indsamlet fra havne, som vi omdanner til en højkvalitets plastråvare til plastindustrien i form af granulat, fortæller Hans Axel Kristensen.
- Der er flere dagsordner i det her; Dels bekæmpelse af plastforureningen af vores ocean- og havmiljø, dels at havplast med opsamling og genanvendelse kan blive kommercielt interessant, og dels i forhold til CO2-agendaen. Man sparer +80 pct. på CO2-udledningen i forhold til ny-produceret plast, forklarer han.
Mærsk og The Ocean Cleanup
Hans Axel Kristensen fortæller, at Plastix i dag er en clean-tech virksomhed med 38 medarbejdere, der finsorterer og homogeniserer de brugte maritime plastfibre efter plasttype, inden plastmaterialet omdannes til nye højkvalitets-plastråvarer i form af granulat.
De to hovedgrupper er HDPE-plast (High Density Poly-Ethylen) og PP-plast (Poly-Propylen), som henholdsvis kommer fra fiskenet og trawl – og henholdsvis fra reb, liner og trosser.
- Plast er grundlæggende et cirkulært materiale, men der er et stort og vægtigt ’men’, det forudsætter, at plasten sorteres og homogeniseres med sin egen plasttype. Ellers er det ikke muligt at lave et nyt råstof, som nogen er interesserede i at købe, og som dermed gør, at de værdifulde materialer bringes tilbage i det cirkulære loop på almindelige kommercielle vilkår, understreger Hans Axel Kristensen.
Plastix samarbejder med havne, lokale, regionale og nationale myndigheder om indsamlingssystemer, samt en række NGO’er globalt, bl.a. The Ocean Cleanup, hvor både Maersk Supply Service og Mærsks skibe i container-linjetrafik også bidrager med henholdsvis konkret opsamling af havplast og løbende monitering af bælter af havplast på oceanerne.
Fra fiber til fiber
- Essensen er, at vi ved at kommercialisere indsatserne kan mindske risikoen for, at det brugte plast overhoved havner i havet. Derfor er vi – udover samarbejdet med havnene – også i dialog med rederier og den maritime industri i bredere forstand.
- Vi har forfinet vores produkt, så man kan producere en ny fiber – altså fra fiber til fiber. Det vil sige, at de udtjente reb, trosser og trawl, vi får ind, kan blive til nye reb, trosser og trawl, hvormed der ikke er en nedadgående retning på værdikæden.
- Her i starten taler vi anvendelse af ca. 30, 50 eller måske 70 pct. af vores granulat i de nye produkter, der skal opfylde en række konkrete performance- og klassekrav fra industrien. Men i takt med, at vi udvikler vores teknologi, kan mængden af re-used materiale stige i de nye produkter, forklarer Hans Axel Kristensen.
Stort dansk potentiale
For at lette vejen dertil efterlyser han nye og bedre regler på området, noget EU da også allerede har på dagsordenen. Dels skal der stilles strengere krav til havnene om for-sortering og indberetning af, hvilke plastaffaldsfraktioner, de får ind – ligesom det skal dokumenteres i hvilken grad affaldet går til deponi, afbrænding eller genanvendelse.
Dels skal der være et producentansvar om genanvendelighed i produktet. I praksis betyder det, at et reb, en trosse eller et trawl, ved kassering, på enkelt vis skal kunne adskilles i ensartede plasttyper, der hver især ville kunne komme tilbage i den cirkulære produktionscyklus - men som omvendt kun repræsenterer en forbrændingsværdi i blandet form.
- Det er en rejse, der lige er startet. Heldigvis arbejder mange rederier allerede konkret med f.eks. FN’s 17 verdensmål. En konkret måde at gøre det på, kunne være, hvis rederiet stiller specifikke krav til deres leverandører af trosser i forhold til FN-målet om cirkulær økonomi.
- Danmark er jo en stor søfartsnation, og så ligger vi samtidigt strategisk godt i forhold til fiskerierhvervet her i Lemvig – derfor er både handelsskibsfarten og erhvervsfiskeriet centrale aktører for os. Vi har allerede processet kasserede trosser fra containerrederier – og her taler vi potentielt om meget store volumener, alene fra danskejede skibe - dem vil vi gerne hjælpe og gøre til rederi- og industri-frontløbere, slutter Hans Axel Kristensen.
