3

Billeder

Når Ressourcecenter Vejle kommer i drift er kun de velkendte containere til haveaffald og beton. Ellers bliver de erstattet af indkastporte på 2,5 gange 2,5 meter. Materiale som ubehandlet træ og pap mister sin anvendelighed, når det bliver vådt, og derfor har man lavet indkastporte, til et overdækket område i stedet for. (Illustration: Ravn Arkitektur og Loop Architects)

Fra sommeren 2022 skal borgerne i Vejle til en ny adresse, når de skal af med haveaffald, gamle cykler og nedslidte møbler. Den tidligere genbrugsplads bliver erstattet af Ressourcecenter Vejle, hvor der er lagt vægt på at se alt fra udtjent legetøj til byggeaffald som en ressource. 

Vinderholdet bag det 19.000 kvm store byggeri i Vejle Nord blev fundet i november sidste år; HM Entreprenør, Raunstrup Byggeri, Ravn Arkitektur, Loop Architects, Ekolab, Hundsbæk og Henriksen og Schønherr. 

Udover kontrakten for entreprenør- og tømrerarbejdet, har Raunstrup ansvaret for bygge- og projekteringsledelsen. Det indebærer en tæt koordinering med Vejle Kommune som bygherre og de andre involverede byggevirksomheder. 

– Administrationsbygningen får en DGNB-certificering, og selv om selve pladsen ikke er certificeret har vi fundet bæredygtige løsninger på en lang række udfordringer, fortæller Sune Vester Sørensen, Raunstrups projektchef på opgaven, i en pressemeddelelse om det 200 mio. kr. dyre projekt. 

DGNB-certificeringen er ’Guld med hjerte.’ Guld-certificeringen omhandler bygningens bæredygtighed, mens Hjerte-certificeringen knytter sig til genbrugt materialer. 

Allerede i anlægsfasen har man taget genanvendelsestanken til sig. 

– Vi kommer til at bruge vinduer, som var fejlproduceret til et andet byggeri. Til belægning kommer vi til at bruge tegl, som er uden for tolerance og derfor ikke kan bruges til det oprindelige formål, og facadebeklædningen bliver udført med noget, man kalder ’pretty plastic’ det er plastplader, som er upcyclet fra gamle fiskenet, fortæller Sune Vester Sørensen. 

Dialogen centralt i processen 

Fra udbudsfasen har processen atypisk. I stedet for de typiske adskilte faser, hvor leverancerne bliver klart defineret, har der gennem hele processen været et tæt og fleksibelt samarbejde på tværs. 

– Den tidligere involvering og det tætte samarbejde har været afgørende for, at vi har fundet mange af de bæredygtige løsninger, siger Sune Vester Sørensen og fortsætter:

– I tilbudsfasen var der langt større fokus på kompetencer end på den færdige løsning. Vi har ikke leveret 400 sider med plancher. Til gengæld har vi brugt meget tid på dialogen. Både på tværs af ingeniører, arkitekter og entreprenører og med kommunens folk

Dialogen har både været med kommunens økonomifolk og de ansatte, som skal stå for den daglige drift. Med deres input har man inddraget de praktiske erfaringer fra de folk på kommunens genbrugspladser.

– Som i så mange andre projekter har der været masser af knaster, som skulle høvles af, og når vi foreslog løsninger, som gjorde projektet dyrere, er vi blevet udfordret af kommunens folk. Det er jo en del af et byggeprojekt, at enderne skal mødes. Dialogen har været tidskrævende, men det har samtidig været med til at udbygge vores viden, så vi står endnu stærkere, når vi skal lave lignende opgaver, siger Sune Vester Sørensen.