Herning-virksomhed med overskud og tocifret million-investering
Det fuldautomatiske anlæg erstatter seks enkeltstående maskiner og sikrer kortere produktionstid, og at det er nemmere at omstille fra en serie til en anden. Det skriver Herning Folkeblad.
- I dag laver vi mere dagsproduktion, hvor vi gør en serie færdig. Det giver en masse ro og et langt bedre flow, når tingene bliver gjort færdige og sendt videre i stedet for, at der står halvfærdige varer rundt omkring, siger Kristian Orluff til Herning Folkeblad.
De seneste års renoverings-lyst hos private boligejere kan mærkes hos den jyske virksomhed. Dana Vinduer holder fast i at generere overskud, som man har gjort de seneste år. De tre seneste offentliggjorte årsregnskaber har vist overskud før skat i niveauet 800.000 kroner til 1,5 millioner kroner.
Tidligere var der fire medarbejdere beskæftiget ved selve produktionsmaskinerne. Nu kan man nøjes med én mand, der fodrer maskinen og sender de bearbejdede elementer videre. Dog har Dana Vinduer ikke skåret ned på antallet af medarbejdere af den grund. Man er vækstet fra 25 til 28 medarbejdere det seneste år.