23948sdkhjf

Nye regler: Sådan skal auto-affald sorteres

Autolakerere og skadecentre er godt stillet forud for nye krav til øget genbrug og sortering

Den 1. juli 2021 træder nye regler i kraft for genbrug af både husholdningsaffald og genbrug af eksempelvis metal og plast hos landets karrosseriværksteder, autolakerere og øvrige virksomheder, som håndterer brugte eller ødelagte bildele.

I forlængelse af de nye affaldsregler er der en tiltagende debat om autobranchens CO2-udledning og håndteringen de brugte eller skade bildele - senest omtalt af ABAS miljøservice i Motor-magasinet.

Langt de fleste større værksteder, skadesværksteder og autolakerere har faste rammer for deres affaldssortering, og mange har særskilte aftaler med eksterne firmaer til forsvarlig afhentning af de ødelagt eller brugte bildele.

Derfor er branchen klædt godt på forud for den endelige udrulning 1. juli, mener Nicky Bobak, eftermarkedschef hos AutoBranchen Danmark.

- For autolakerere og skadecentre har forsvarlig affaldssortering og genbrug været fast praksis i mange år. Det gælder med hensyn til eksempelvis plastkofangere, bilruder, metalkomponenter og elektronik, som kan være tilovers, når der er udført en forsikringsrelateret reparation på en bil, fortæller Nicky Bobak.

Øget genbrug af plastdele

Netop plastkofangere var afsættet for forsikringsselskabet Tryg, der tilbage i marts 2021 meldte ud, at man ville sænke forbruget af plastdele med 20 ton allerede i løbet af 2021 - ene og alene ved at der genbruges flere kofangere, frem for at de kasseres til fordel for nyproducerede.

- Der er dog den væsentlige krølle på halen, at autolakererne og skadecentrene skal have den betaling, de har krav på ved plastreparationer. Desværre har vi over de senere år set en del sager, hvor taksatorer og forsikringsselskaber har afvist de tillæg, som autolakererne og skadecentrene noterer på skadesrapporter ved plastreparationer i systemet Autoaks. Derfor er det selvfølgelig yderst væsentligt, at den korrekt afregning følger med målsætningen om det sænkede CO2-forbrug og det øgede genbrug, siger Nicky Bobak.

Kofangere på lossepladsen

Tryg henviser i sammenhæng med sin bebudede CO2-målsætning til, at omkring 30.000 plastkofangere, isoleret til forsikringssager hos Tryg, ender på lossepladsen eller i de såkaldte shredderanlæg. Det svarer i runde tal til omkring 150 ton plast.

- Her skal og vil autobranchen selvfølgelig hellere end gerne hjælpe. Dog kræver det, forsikringsbranchen vil være med til en målrettet indsats for at sikre, at de plastdele, de pålægger autolakererne og skadecentrene at opgøre skaderne med så også overholde regler for forsvarlig genanvendelse - og altså også aflønner skadesopretterne derefter. Ellers er vi lige vid", siger Nicky Bobak.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079