Ny, prominent rolle til Christina Busk
Af Anne Ristorp Kraufeldt
Plastindustriens miljøchef, Christina Busk, er valgt til steering committee i European Plastic Pact (EPP). Hun er blevet indstillet af Plastindustrien og derefter valgt af komitéen. Et valg, der faktisk kom lidt bag på Christina Busk selv. Hun er nemlig den eneste repræsentant for en brancheorganisation i styregruppen.
- Vi blev faktisk lidt overraskede. Glædeligt overraskede, selvfølgelig, siger Christina Busk til PlastForum.dk.
Det er en stærk profil, som Plastindustrien og ikke mindst den danske industri har fået med i steering committee. Christina Busk er efterhånden en kendt profil som miljøpolitisk chef for Plastindustrien, som hun repræsenterer i miljøspørgsmål, også i dialogen med Christiansborg.
Ind til videre har 147 interessenter skrevet under European Plastics Pact. De kommer fra 21 forskellige lande i Europa.
Ikke mindst er Busk primus motor bag Plastindustriens Designguide, hvor hun, omringet af gode samarbejdspartnere, formåede at få en vifte af interessegrupper til at blive enige om en fælles guide til design af plastprodukter, så genanvendelse af plast optimeres i Danmark.
Et arbejde, der minder kraftigt om det arbejde, Christina Busk nu kaster sig over i European Plastics Pact.
- Der er tale om mange af de samme ambitioner, blot på europæisk niveau. Vi forsøger at få nogle af de beslutninger, vi har taget i Designguiden, overført til arbejdet i EPP. Under arbejdet med Designguiden var vi meget observante på at få udarbejdet guiden med et internationalt perspektiv. Hvis man overholder den danske designguide, kan man også overholde de fleste andre designsguides. Den er både ambitiøs og international, siger Christina Busk.
Mere end blot gode hensigter
Arbejdet med European Plastics Pact begyndte i 2020. Da pagten opstod, skrev en række danske virksomheder og Plastindustrien under på hensigtserklæringen, men nu skal der arbejdes på mere end blot gode hensigter, forklarer Busk.
- Skal al fødevareemballage eksempelvis designes, så det kan bruges til fødevareemballage igen eller skal det "bare" kunne sorteres rigtigt? Og hvordan er den europæiske tilgang til sortering af plast, især husstandsplast? Hvis vi i Danmark kan undre os over, at vi i de 98 danske kommuner sorterer på 98 forskellige måder, så er det jo intet imod, hvor forskelligt vi håndterer sorteringen på europæisk plan. Hvis vi kan samle generel viden om, hvordan man indsamler optimalt, også helt ude hos de europæiske forbrugere, er vi nået et stykke vej...
Men al den viden, I samler ind, er vel kun nyttig, hvis den kommer videre til eksempelvis politikerne i EU og i Danmark?
- Ja, helt klart, og det er her, blandt andet Plastindustrien skal gøre et stort stykke arbejde. Heldigvis sidder det danske Miljøministerium med i steering committee, og dialogen med embedsmændene er god. Vi og politikerne på Christiansborg skal lære af de andre lande, som er med i det europæiske samarbejde. Det skal politikerne også erkende. Det SKAL være hele cirklen - alle parter - som vil det her. Og vi skal rykke den danske regerings indstilling til indsamling, siger Christina Busk.
Forventer at flere følger trop
Christina Busk glæder sig over, at flere danske virksomheder har skrevet under på hensigtserklæringen fra EPP, og hun forventer, at flere danske virksomheder følger trop.
- Virksomheder som Coop og Salling rykker markedet i dén grad, for de har en volumen, der betyder, at de kan stille krav til deres leverandører af plastemballage. Men det har direkte effekt, når emballageproducenterne engagerer sig, siger hun.
Nogle af de danske aktører, som har skrevet under på European Plastics Pacts hensigtserklæring er Bewi Synbra, Coop, Dansk Erhverv, Schoeller Plast, Plus Pack, Sky-Light og Faerch.
Hvorfor bør den danske plastbranche holde et vågent øje med resultaterne fra European Plastic Pact.
- Der er sat nogle mål om design til genanvendelse og genbrug, så det vil skabe en udvikling. Når mål bliver til krav, får det direkte indvirkning på de danske producenter. Men der er mange danske virksomheder, der lever i et internationalt marked og følger markedet tæt, og de er ofte på forkant, så de kan leve op til de krav, der stilles. De virksomheder kan så glæde sig til, at kravene forhåbentlig bliver mere ensartede, siger Christina Busk.
