Lego topper liste - igen
Lego som virksomhed har et suverænt omdømme. Her, et foto af et gummihjul til en Lego-bil, produceret på fabrikken i Billund. Foto: Anne Ristorp Kraufeldt, Magasinet Plast
Den danske legetøjsgigant Lego er "verdensmester" på flere områder og nu også på omdømme. Global RepTrak-100 bedømmer verdens mest kendte virksomheder ud fra folks opfattelse af selskabet. Og det har bragt Lego helt i top. Faktisk for andet år i træk. Det skriver Finans.
Lego har - som den eneste virksomhed på listen - fået flere end 80 point, nemlig 80,4 point, skarpt efterfulgt af Rolex (79,6 point) og Ferrari (78,8 point.)
Kunderne opfatter alle aspekter af forretningen positivt, især virksomhedens produkter og tjenester.