23948sdkhjf

Fra toppost i Hilti til adm. direktør hos plast-gigant

Den 1. marts 2021 tiltrådte Maziar Pourshams som adm.direktør for Plastmo A/S samt Plastmo AS (Norge).

Maziar er 45 år gammel og har en kandidatgrad som civilingeniør fra DTU samt en HD i International handel og Afsætning fra Copenhagen Business School.

Hovedparten af sin karriere har Maziar arbejdet for værktøjsproducenten Hilti, i forskellige jobfunktioner indenfor salg, marketing og ledelse. Han har blandt andet arbejdet i Sverige og været udstationeret i Dubai og Iran, som General Manager. Senest har Maziar indgået i Hiltis danske ledergruppe i rollen som Head of Engineering and Key Account Management.

Maziar har tidligt i sin karriere arbejdet hos konsulenthuset Andersen Management, entreprenørfirmaet Skanska samt den internationale FN organisation.

Plastmo A/S er markedsleder i Danmark inden for løsninger til håndtering af regnvand i form af tagrender, dræn, faskine samt løsninger til udemiljø i form af lette tagløsninger og glasrækværk.

Plastmo A/S blev stiftet i 1958. Virksomheden har hovedkontor og produktion i Ringsted og ejes af den internationale koncern ACO, som har over 4.800 medarbejdere og som er verdensledende inden for water management.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.502