23948sdkhjf

Kæmpe bommert: Lakseopdræt lukkede plast ud i fjorden

Lakseproducenten Atlantic Sapphire i Hvide Sande har lukket tusindvis af plastikdimser ud i fjorden. Det skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Plast-forureningen er også nået om på havsiden mellem Lyngvig og Hvide Sande, og nu går kommunen ind i sagen.

Emnerne, som lakseproducenten har mistet, har været brugt i rensningsanlæg, hvor emnerne har tiltrukket biofilm af bakterier, der sætter sig på overfladen og æder fiskefækalier fra opdrættet.

- Vi kender ikke det totale omfang af udslippet. Vi mener, at udslippet er sket i sensommeren eller efteråret. Vind og vejr har så flyttet rundt på det, og nu kan vi se, at der dukker mere og mere op. Det er endda kommet via slusen om på havsiden, siger biolog Anders Nørskov Stidsen fra Ringkøbing-Skjern Kommune til avisen.

Atlantic Sapphire har dog selv været ude og samle dele af udslippet op.
Biologen oplyser, at plastemnerne ikke umiddelbart har betydning for fugle og fisk, så det er ikke den store miljøkatastrofe.

- Men der skal ikke være plastic i vandmiljøet, siger han til avisen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078