Bogense Plast: Kampagne er det bedste, der er sket
Af Anne Ristorp Kraufeldt
Der er travlt hos Bogense Plast. Corona-krise kender man ikke til i Bogense, og sprøjtestøbemaskinerne kører på højtryk for at følge med ordrebøgerne, der i overvejende grad tæller dele til kunder indenfor mecatronik, energistyring og - effektivisering.
- Vi kører ind i 2021 med et meget højt aktivitetsniveau, og et fortsat højt investeringsniveau i nye mere effektive maskiner, automation og bedre infrastruktur, siger adm. direktør og medindehaver Per Grunddal Jørgensen.
- Det går godt, og det gjorde det også hele sidste år. Det samme kan vi også fornemme hos de fleste kolleger vi snakker med.
Vi har sat ham i telefonisk stævne for at tale om noget helt andet end fulde ordrebøger og sorte tal på bundlinjen, nemlig Bogense Plasts engagement i kampagnen ”Realistisk om plast”, som brancheorganisationen Plastindustrien satte i søen i 2020.
Altid i dialog
Per G. Jørgensen kan slet ikke lade være med at gå i dialog om plast. Dialoger, der med tiden har ført til spændende diskussioner, tæt samarbejde med den lokale folkeskole og til tider mødet med irriterende uvidenhed hos folk, der nægter at se nuancerne i debatten.
Derfor er det også helt naturligt for ham, at Bogense Plast har taget del i kampagnen ”Realistisk om plast”.
- Debatten om plast i naturen er de senere år blevet voldsomt eksponeret i medierne, ofte med vinkler, der har sat plast i et dårligt lys. Vi er som industri nødt til at gøre noget. Så da Plastindustrien tog en beslutning om ”at være en del af løsningen, og ikke en del af problemet”, bakkede vi som aktiv medlemsvirksomhed hurtigt op. Kampagnen er en af de bedste ting, der er sket for plastbranchen de senere år. Den har vendt debatten fra følelser til fakta, og det har vi i høj grad haft behov for, siger Per G. Jørgensen.
Tager ansvar
- Vi vil også gerne slå et slag for, at branchen tager ansvar for miljø og for genanvendelse og altid har været gode til det. I de 32 år, jeg har været en del af plastbranchen, har der altid været incitament til genanvendelse. Hos Bogense Plast arbejder vi med termoplast-kompositter, og der er kæmpe økonomiske incitamenter ved at genanvende vores eget produktionsspild. Genanvendelse har derfor altid været et parameter for økonomiens skyld, det er først indenfor de senere år, at der er kommet fokus på konsekvenser for naturen. Et fokus, der naturligvis også er nødvendig, siger Per G. Jørgensen.
Per er gennem årene blevet konfronteret med mange holdninger om plast, og han lægger ikke skjul på, at en snak kan ende med en ophedet debat, hvis der debatteres på følelser og ikke på fakta.
- Debatten er sjældent faktabaseret, det er i hvert fald min personlige opfattelse med mennesker, jeg møder på min vej. Men den er blevet mere nuanceret nu, og det glæder mig. Det er nemlig først rigtig interessant at diskuttere, når udgangspunktet er, hvor vigtig plast er for vores samfund, mener han.
Plakater i pyloner
Da ”Realistisk om plast” blev søsat, kvitterede Bogense Plast med at sætte et par af kampagnens plakater i to pyloner, der vender ud mod en tæt trafikeret vej ved fabrikken. Det gav pote, og Bogense Plast mærkede en voksende nysgerrighed.
Hvordan har I ellers brugt kampagnen?
- Vi har haft held med at fortælle om vores virksomhed og om plastens betydning for samfundet i en stor artikel i Fyns Stiftstidende. En journalist derfra tog kontakt til os, fordi hun var kørt forbi vores pyloner og havde set den plakat, der hænger i pylonerne. Det kom der en fin artikel ud af.
- Derudover har jeg tæt dialog med vores lokale skole, som vi både har tippet om Plastindustriens undervisningsmateriale og sendt materiale om kampagnen, så lærerne kan bruge kampagnen i deres undervisning. Og så tror jeg da, at vi har vakt nysgerrigheden hos en del, der kører forbi og ser plakaterne, siger Per G. Jørgensen.
Flere medarbejdere
Per G. Jørgensen mener, det er et væsentligt emne, hvordan kampagnen kan bruges i forbindelse med rekruttering af nye medarbejdere.
- Vi skal gøre os interessante overfor unge mennesker, der skal finde deres vej i livet. Det er derfor, at jeg ”spammer” vores lokale skole med undervisningsmateriale. Plast er ikke den mest kendte branche og med plastens ry, er det ikke blevet nemmere at rekruttere de unge. Men har man orden i eget hus, og agerer man forsvarligt i forholdt til miljøet, er der færre barrierer i forsøget på at brande plast som et spændende materiale og plastbranchen som en fremtidssikret industri med topmoderne processer indenfor automation og digitalisering.
Helt vanskeligt er det dog ikke for Bogense Plast at finde nye folk:
- Vi har netop ansat fem nye plastmagere og procesoperatører, og vi har generelt ikke et stort problem med at finde folk. Jo, jeg synes da nok, det kan være lidt vanskeligt med plastmagerne, men vi kan håbe at flere unge får øjnene op for de gode karrieremuligheder, der findes i plastbranchen.
Du er en ihærdig mand, Per?
- Haha, jamen, vi er en stor virksomhed i en lille by og jeg vil gerne vise omverden, hvad vi laver. Og at vi er stolte af det, vi laver! Vores produktion og især vores eksport er vigtig for samfundet.
Kommunikationschef: Jeg er blæst bagover
Plastindustriens kommunikationschef - og dermed også kampagnechefen for ”Realistisk om plast”-kampagnen - Lars Hall Bæk Farsøe er med egne ord ”blæst bagover” i forhold til, hvor godt medlemmerne har taget mod brancheforeningens kampagne. Ikke kun Bogense Plast, men rigtig mange flere medlemmer har aktivt delt kampagnen på deres egne digitale platforme.
- Det er guld værd, da det hjælper kampagnen med at nå endnu længere ud. Jeg håber meget, at vi kan holde fast i den positive tendens, når vi i løbet af foråret lancerer næste runde af kampagnen, siger han.
Hvad kan du fortælle om kampagnens første halve år? Er det gået efter forventning?
- Det er min klare opfattelse, at kampagnen har været med til at nuancere den offentlige plastdebat, hvilket har været tiltrængt. En kommunikationskampagne på seks måneder kan dog ikke forandre plastens image med et snuptag, men vi har fået indhentet værdifuld viden om, hvad der virker, og hvad der virker knapt så godt i vores dialog med befolkningen.
Hvad er har været en succes og hvad skal der stadig arbejdes med?
- Vi har størst succes med vores kommunikation, når vi tager udgangspunkt i konkrete virksomhedscases. Det virker også godt, når vi f.eks. har produceret videoer med Plastindustriens talspersoner, som fortæller om et specifikt emne.
- Til gengæld har det ikke fungeret optimalt, når vi har forsøgt at kommunikere, hvor lille en klimabelastning der er forbundet med at købe en plastpose sammenlignet med eksempelvis at flyve og at spise kød. Der er debatten på vores Facebook-side endt med at handle mere om kød og flyrejser end om plast.
- VI har også erfaret, at danskerne er utroligt optaget af, hvad der sker med deres husholdningsaffald. Kan det betale sig at sortere? Bliver emballagen genanvendt? Det er helt klart de meget nære emner, som folk har spørgsmål og kommentarer til. Det område har virkelig fået vores kommentarfelter på Facebook til at gløde, hvilket har givet os mulighed for at have en ret frugtbar dialog direkte med danskerne, siger Lars Hall Bæk Farsøe.
