Bedrageri-sag genoptages i Vestre Landsret
På onsdag genoptager Vestre Landsret ankesagen over den dom, der blev afsagt i byretten i april 2019, hvor den tidligere Genan-direktør Bent A. Nielsen og dennes revisor Bjarne Nielsen blev idømt henholdsvis seks og tre års fængsel for mandatsvig og bedrageri og medvirken til dette.
Det skriver Viborg Stifts Folkeblad.
I april sidste år blev ankesagen afbrudt på grund af den opblussende corona-pandemi.
Sagen kort
I april 2019 blev Genan-stifter Bent A. Nielsen idømt seks års fængsel for bedrageri og mandatsvig.
Mandatsviget beløber sig i omegnen af 70 millioner kroner, mens han er dømt for at have bedraget for 420 millioner kroner.
Penge, han har trukket ud og brugt til blandt andet køb af lejligheder, private renoveringsprojekter og gaver.