23948sdkhjf

Lego skifter ud i topledelsen

Lego har netop udnævnt en ny handelsdirektør, som fra 1. januar er at finde på ledelsesgangen hos Billund-virksomheden med de verdensberømte klodser.

Med 25 års erfaring fra elektronikkoncernen Bose Corporation afløser Colette Burke danskeren Claus Flyger Pejstrup og får et direkte samarbejde med de globale regioner samt Legos detailled.

- Jeg er begejstret for at blive en del af Lego Group. Som mor ved jeg, hvor vigtigt leg er for børns udvikling, og jeg er især passioneret for at inspirere stærke, selvsikre piger. Jeg har altid beundret Legos succes, særligt dets evne til at skabe vidunderlige brand-oplevelser, siger den nyudnævnte CCO i en pressemeddelelse, som ser frem til den nye rolle.

- Da detaillandskabet fortsætter med at udvikle sig hurtigt, er det afgørende, at vi har en sammenhængende omnichannel-strategi til at skabe langsigtet vækst og skabe de bedst mulige brandoplevelser for shoppere online og i butikken. Colette bringer årtiers erfaring med at udvikle et meget elsket forbrugermærke blandt nye forbrugere i nye kanaler og nye markeder. Hun er en målrettet leder med en dokumenteret track record for at lede succesrige og forskelligartede globale teams, udtaler topchef Niels B. Christiansen.

Colette Burke er uddannet i både marketing, sprog og økonomi fra Irland, Tyskland og USA. Hos Bose har hun senest været ansvarlig for globalt salg.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.114