23948sdkhjf

Tuco leverer arbejdsbåde til Storstrøms-konsortium

Det italienske SBJV-konstortium, som står bag byggeriet af den nye Storstrømsbro, har netop fået leveret to arbejdsbåde.

Bådene er leveret af Tuco Marine i Faaborg, og der er tale om både en lukket kabinebåd samt en åben crew tender-båd. Den lukkede skal tjene under koordineringen af offshorearbejdet, imens den åbne skal transportere brobyggerne til og fra arbejdet til søs. 

- Koordinatorbåden bliver helt central, når vi skal styre slæbebådene, som skal sikre, at vores 1.500 ton store og 60 meter brede katamarankran får placeret broelementerne helt præcist. For begge fartøjer gælder det, at driftsstabilitet og sikkerhed står helt centralt i vores valg af leverandør, siger marinekoordinator hos SBJV, Jesper Kraft Andersen, i en pressemeddelelse fra Tuco.

Begge Pro Zero-fartøjerne er leveret med dobbelt påhængsmotorer for at sikre nem håndtering og fleksibilitet samt let vedligeholdelse, oplyser Tuco. Her ser administrerende direktør Jonas Petersen valget af Tuco som et skulderklap på flere måder. 

- Dels er det jo en bekræftelse på, at vores fartøjer er den rigtige løsning til de professionelle brugere. Dels understøtter konsortiets valg jo også danske virksomheder som vores med omsætning og arbejdspladser, selv om det internationale konsortium kunne handle ind world wide, siger han i pressemeddelelsen. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078