23948sdkhjf

Fire nye maskiner til Borring Plast – flere er på vej

Fire styks ny hardware er kommet på plads hos Borring Plast A/S i Tommerup st.

Der er tale om fire nye sprøjtestøbemaskiner fra Engel, med integrerede robotter, som kom på plads i slutningen af august.

Det fortæller Brian Bekker Larsen, der er produktionschef på Borring Plast A/S.

- Vi har haft gang i en større udskiftning over de seneste fire år, hvor vi har udskiftet en del maskiner og tilføjet nogle nye, fortæller han.

Du kan se de nye maskiner i aktion her.

Han fortsætter:

- Først og fremmest har målet været at skifte til modeller, der bruger mindre strøm og genererer mindre spild. Samtidig kan nye maskiner holde en anden og højere kvalitet, fordi de har andre indstillingsmuligheder og producerer mere stabilt, fortæller Brian Bekker Larsen.

Det har også været argumentet for at supplere med en del robotter.

- Robotterne tager emnerne ud af maskinen, og det gør, at vi kan arbejde med emner, der ikke kan tåle et fald fra maskinen, siger Brian Bekker Larsen.

Åbner for nye ordrer

Udskiftningen i maskinparken er som nævnt et led i en større plan om opgradering. Men Brian Bekker Larsen spår, at de nye maskiner kan åbne for nye og anderledes ordrer i fremtiden.

- Det kan man godt sige. Hvis vi kun havde maskiner, hvor emnerne faldt ud af dem, så var der ordrer, vi ikke kunne tage. Nu har vi muligheden, og det åbner for ordrer af en lidt finere produktion og lidt mere sarte emner, siger han.

Flere maskiner på vej

Og der er flere maskiner på vej som led i Borring Plasts større udskiftning.

- Der er købt to ny maskiner, der kommer i slutningen af september. Det er et andet fabrikat, men de er dobbelt så store. De skal sættes ind i produktionen af vores egne børnesikrede kapsler, fortæller han.

Om Borring Plast

  • Borring Plast A/S har egenproduktion af børnesikrede og andre innovative kapsler m.m.
  • Ligeledes arbejder Borring Plast A/S indenfor medico til dyr, samt andet underleverandørarbejde.
  • Maskinparken består af 39 sprøjtestøbemaskiner med lukketryk fra 25 ton til 500 ton.
  • Borring Plast er en familieejet virksomhed, der er grundlagt i 1964.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094