Ny direktør til Legos finanser
Lego Group har ansat ny finansdirektør.
Der er tale om Jesper Andersen, der får titlen Executive Vice President and Chief Financial Officer.
Han tiltræder 1. oktober, oplyser Lego i en pressmeddelelse.
Jesper Andersen kommer fra en stilling i fødevarevirksomheden Upfield, der står bag brands som Flora og Becel. Her har haft stillingen som CFO siden 2018.
Og noget tyder på, at Jesper Andersen får en god start på sit nyt job.
Offentliggørelsen af den nye CFO faldt nemlig samme dag som, Lego-koncernen præsenterede regnskab for første halvår af 2020.
Her viste omsætningen en vækst på syv procent til 15,7 milliarder kroner og et driftsresultat, der er vokset 11 procent og nu beløber sig til 3,9 milliarder kroner.