Automatikmesse giver indblik i Legos brug af 3D-print
Når årets Automatik-messe finder sted i Brøndby Hallen 8.-10. september, så bliver det med et massivt konferenceprogram.
I viften af viden er det muligt at komme tættere på brug af 3D-print og Addittve Manufacturing i industrien, og det vil være indlæg fra blandt andet Lego.
Det sker under overskriften "Fra prototype fremstilling til digital precision manufacturing"
Her vil tre stærke profiler giver hvert deres inspirerende oplæg i relation til temaet: David Bue Pedersen, DTU, vil fortælle om Industriel 3D-print og kobling til avancerede proceskæder.
Kenneth Callesen fra Lego vil fortælle om Additive Manufacturing i produktionen, mens Simon Klint Bergh, Cobod International sætter fokus på Construction 3D Printing – Cobod.
Generelt byder Automatik 2020 på konferencer indenfor temaerne, Robotter, AI - Artificial Intelligence, Industri 4.0 og Maskinsikkerhed.
Og så bydes der også på pitch ved de nominerede til Dira Automatiseringsprisen 2020 - og efterfølgende kåring.
Klik og se det samlede konferenceprogram på Automatik 2020